Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret 2015], og at han [i sommeren 2016] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klagerens advokat har på vegne af klageren [i foråret 2018] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive indkaldt til tjeneste hos Nationalforsvaret (NDF). Klageren har herom oplyst, at han i løbet af 2015 inden sin udrejse blev opsøgt på sin bopæl af personer fra Baath-brigaderne under NDF. Personerne ønskede, at han som familiens overhoved skulle tilslutte sig NDF. Klageren boede i et regeringskontrolleret område af Damaskus, og hans arbejde for NDF skulle blandt andet bestå af at hjælpe med at forsvare området mod Den Frie Syriske Hær. Klageren nægtede at lade sig rekruttere, og han blev efterfølgende opsøgt flere gange af personer fra efterretningstjenesten. Endvidere blev klagerens bopæl ved flere lejligheder ransaget af NDF. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af klagerens forklaring ikke lægge til grund, at han ved en tilbagevenden til Syrien risikerer at blive tvangsrekrutteret til Det Nationale Forsvar (NDF). Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren efter det oplyste ikke har en sådan helt særlig profil, som skulle gøre ham interessant at rekruttere. Han var således [i halvtredserne], da forsøget på tvangsrekruttering angivelig skulle have fundet sted, han arbejdede som chauffør og havde under sin tidligere værnepligt omkring 20 år tidligere udelukkende arbejdet i en kantine, ligesom han lider af [en række helbredsproblemer]. Det bemærkes, at klageren i dag er 57 år. Klageren har endvidere ikke under sine tidligere samtaler under asylsagen oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien risikerer tvangsrekruttering. Han har derimod forklaret, at han har nægtet at rekruttere andre personer for myndighederne, lige som han har nægtet at virke som informant for myndighederne. Han har endvidere forklaret, at hans hjem er blevet ransaget, at han 9-10 gange er blevet bragt ind til afhøring af myndighederne, og at han i alle tilfælde er blevet løsladt efter afhøringerne. Hertil kommer, at klageren har forklaret divergerende om, hvornår han tog beslutningen om at flygte, idet han tidligere har forklaret, at flybilletterne var bestilt dagen før, han udrejste, mens han under nævnsmødet har forklaret, at billetterne først blev bestilt samme dag. Flygtningenævnet finder således ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Syrien risikerer individuel, asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2018/38/MAH
