lygtningenævnet meddelt i september 2018 opholdstilladelse (midlertidig beskyttelse) til en kvinde fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber fra Barza, Damaskus, Syrien. Ansøgeren har oplyst, at hun er ateist. Ansøgeren har været medlem al-Itihad, al-Ishtiraki, al-Arabi, som arbejdede for adskillelsen af religion fra staten i perioden fra 1982 til 1998. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder og myndighedernes modstandere. Om sin frygt for myndighedernes modstandere, har ansøgeren oplyst, at hvis regimet i Syrien falder, vil ekstremisterne ikke give hende lov til at leve i Syrien. Ansøgeren har herom videre oplyst, at hun har på nuværende tidspunkt ikke haft konkrete konflikter med ekstremister eller myndighedernes modstandere. Om sin frygt for de syriske myndigheder, har ansøgeren oplyst, at hun frygter at blive arresteret og tortureret, idet hun tidligere har protesteret over mishandling af civile patienter. Herudover har ansøgeren oplyst, at hun er efterlyst af myndighederne og er ateist. Ansøgeren har oplyst, at hun fra 2006 til 2013 arbejdede for hospitalet i [M]. Omkring 2011 begyndte de på hospitalet at slå civile patienter ihjel og låse dem inde i et fryserum, indtil de døde. Ansøgeren fortalte en læge, at det ikke var hendes arbejde at dømme de civile patienter. Ansøgeren fik besked på, at hun ikke skulle blande sig. Ansøgeren gik som protest til medierne og fortalte om forholdene på hospitalet. Herefter blev hun indkaldt til afhøring ved efterretningstjenesten, hvor hun blev spurgt om, hvorfor hun var gået til medierne. Ansøgeren blev også beskyldt for ikke at have hjulpet sårede soldater. Ansøgeren forlod sit job og gik på pension i 2013. Om sit religiøse forhold har ansøgeren oplyst, at hun ikke har haft nogen religion, siden hun var 16 år gammel. Ansøgerens datter valgte at gifte sig med sin kristne kæreste i 2009. Ansøgerens svoger truede med at slå ansøgeren og hendes ægtefælle ihjel, idet de havde tillad ægteskabet. Ansøgerens ægtefælle mistede i samme forbindelse arveretten efter sin far. Ansøgeren har desuden udført politisk arbejde, for at adskille religion fra staten. Ansøgeren meldte sig ind i et parti i 1982, som blandt andet kæmpede for kvinders rettigheder. Ansøgeren udmeldte sig fra partiet i 1998. Ansøgeren fortsatte med at tale om adskillelse af religion fra staten med sine kommunistiske venner. I perioden 2003 til 2012 deltog ansøgeren i demonstrationer. Ansøgeren deltog i seks demonstrationer i denne periode. Flygtningenævnet kan i nogen grad lægge ansøgerens forklaring til grund. Ad ateisme: Nævnet kan lægge til grund, at ansøgeren siden sit 16 år har været ateist. Nævnet bemærker, at ansøgeren ikke i sit asylskema nævnt det som asylbegrundelse. Ansøgeren har heller ikke nævnt en sådan asylbegrundelse i oplysning- og motivsamtale, men har dog nævnt, at hun blev udstødt socialt som vantro af alle mennesker. Endelig har hun i samtalen af [foråret] 2017 oplyst, at hun modtog trusler, men at hun ikke tog truslerne alvorligt. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at hun siden 2011 har modtaget omkring fire trusler, men at hun ikke er blevet opsøgt eller lignende. Flygtningenævnet finder herefter ikke at ansøgeren eventuelle problemer har haft en intensitet, der kan begrunde asyl. Ad sønner: Nævnet kan lægge til grundt, at ansøgerens ene søn deserterede fra militæret, at den anden unddrog sig militærtjeneste, og at de begge har efterfølgende er flygtet fra Syrien. Nævnet bemærker, at ansøgeren ikke har nævnt dette som asylbegrundelse i sit asylskema. Ansøgeren har for nævnet forklaret, at deres hjem tre gange er blevet opsøgt af myndighederne, og at myndighederne den ene gang ransagede huset. Ansøgeren har endvidere forklaret, at hun under tilbageholdelsen, på grund af problemerne på hospitalet, blev spurgt til, hvor hendes søn opholdt sig. Nævnet finder ikke, at dette forhold i sig selv er asylbegrundende, og nævnet henviser her til Landsinfos Temanotat Syrien: Reaksjoner mot desertører og personer som unndrar seg militærtjeste fra 3. januar 2018, hvoraf det fremgår, at familier kan blive udsat for pres, men at det hovedsageligt sker ved højt profilerede officerer eller lignende. Flygtningenævnet finder heller ikke, at dette kan begrunde asyl. Ad arbejde: Nævnet kan lægge til grund, at ansøgeren har arbejdet gennem mange år som anæstesitekniker på et hospital. Nævnet kan ikke udelukke, at ansøgeren her har dels oplevet dels hørt om overgreb på patienter og har udtalt sig imod dette. Nævnet finder dog, at ansøgeren har forklaret væsentligt divergerende om overgrebene. Ansøgeren har herunder forklaret divergerende om hun har set overgreb en eller ti gange, om hun blev tilbageholdt som følge heraf i ti dage, om hun blev slået under tilbageholdelsen, om hun blev overflyttet til andre opgaver, efter at hun havde protesteret over overgrebene, og om hvorfor hun ikke stoppede før 2013. Nævnet finder herefter ikke, at hun har sandsynliggjort, at hun som følge af protesterne over overgrebene er kommet i myndighedernes søgelys og lægger herved vægt på, at hun har oplyst, at hun ikke efter sit ophør i 2013 og indtil sin udrejse i [vinteren] 2015 er blevet opsøgt af myndighederne, samt at hun tilsyneladende er udrejst legalt. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun er forfulgt eller i risiko for overgreb fra myndighederne. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § 7, stk. 2, men finder på grund af de generelle forhold i Syrien, at hun er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3. Ad udelukkelse: Flygtningenævnet har alene oplysninger fra samtalerne med ansøgeren. Nævnet finder ikke, at der på den bagrund er tilstrækkelig alvorlig grund til at antage, at ansøgeren i hjemlandet, har medvirket til en forbrydelse, som anført i flygtningekonventions artikel 1F. Ansøgeren er derfor ikke udelukket fra at opnå asyl, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3.” Syri/2018/37/TBP
