Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klagerens opholdstilladelse af [en nærmere angiven dato i vinteren] 2014, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, bortfaldt ved domme af [en nærmere angiven dato i efteråret] 2017 og [en nærmere angiven dato i foråret] 2018, jf. § 32, stk. 1, hvorved klageren blev udvist med udrejseforbud. Ved påklagede afgørelse af [en nærmere angiven dato i foråret] 2018 bestemte Udlændingestyrelsen, at ansøgeren fortsat er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og må, jf. § 31, ikke udsendes tvangsmæssigt til Syrien eller til et land, hvor han risikerer at blive videresendt til Syrien. Ved afgørelsen afslog styrelsen at meddele klageren opholdstilladelse på ny. Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra [en mindre by] ved Daraa i Syrien. Han frygter blandt andet at blive tvunget til at aftjene militærtjeneste. Ved dom af [en nærmere bestemt dato i foråret] 2017 blev klageren idømt fængsel i 30 dage og udvist betinget for tyveri og databedrageri. Ved dom af [en nærmere angiven dato i efteråret] 2017 blev han idømt fængsel i 7 måneder og udvist med indrejseforbud i 6 år for brandstiftelse i celle i […] Fængsel, tyveri samt overtrædelse af knivloven og våbenbekendtgørelsen. Han blev prøveløsladt [en nærmere angiven dato i efteråret] 2017 med en reststraf på 72 dage og en prøvetid på 2 år. Ved dom af [en nærmere angiven dato i foråret] 2018 idømtes han fængsel i 1 år og 4 måneder, inkl. de 72 dage, for 2 røverier i forretninger i forening med medgerningsmand og under anvendelse af maskering og pistolattrap, der ved det ene røveri blev affyret, samt forsøg på indbrudstyveri og overtrædelse af våbenbekendtgørelsen. Han blev ved dommen udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år efter udlændingelovens § 24, nr. 2, og § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og nr. 8. Klageren, der nu er knap 20 år, indrejste i Danmark [i sommeren] 2014. Klageren har om sine personlige forhold og til støtte for sin klage anført, at han kun var knap 16 år, da han som uledsaget mindreårig kom til Danmark. Han har ingen familiemæssig tilknytning til Danmark. Han taler og skriver såvel dansk som arabisk. I Danmark har han gået på ungdomsskole og VUC i knap 2 år. I Danmark har han ikke haft arbejde, bortset fra at han har været i virksomhedspraktik i omkring 3 uger. Han har tidligere haft et misbrug af amfetamin og hash, som han nu er helt ude af. Kriminaliteten blev begået på grund af hans daværende misbrug samt kontakt til dårlige personer, som han ikke længere har forbindelse til. Alle hans venner i Danmark har ren straffeattest. For ikke længe siden blev han overfaldet i […] Fængsel. Han har det psykisk dårligt, men får ikke behandling herfor. Han har også smerter i hoften, som han får medicin for. Han skal på et tidspunkt have en kunstig hofte. Han har i lang tid ikke haft forbindelse med sin familie i Syrien, og han ved ikke, om hans forældre fortsat opholder sig i Syrien. Hans helbred og tidligere selvskadende adfærd kan ikke behandles i Syrien. Han bryder sig ikke længere om at være i Danmark og har ikke planer om at forsøge at få et arbejde i Danmark. Han fremtidsplan er at forsøge at komme til Libanon. Efter råd fra sin advokat frafalder han ikke klagen over styrelsens afgørelse. Flygtningenævnet lægger styrelsens afgørelse om, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, samt at han ikke tvangsmæssigt kan udsendes til Syrien m.v., til grund. Klageren, der har mistet sin opholdstilladelse ved 2 domme, hvorved han blev udvist med indrejseforbud, kan, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, ikke på ny gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Flygtningenævnet lægger ved proportionalitetsafvejningen herom betydelig vægt på, at klageren senest ved 2 domme fra 2017 og 2018, for flere forhold af grov personfarlig kriminalitet, er straffet med henholdsvis fængsel i 7 måneder og 1 år og 4 måneder. Alle forhold er begået efter, at klageren var fyldt 18 år. De seneste og groveste forhold, røverierne, er endog begået efter, at klageren ved en endelig landsretsdom er blevet udvist ubetinget. Endvidere lægges der vægt på, at klageren ikke har familie i Danmark. Det anførte om klagerens personlige forhold, herunder hans helbred og at han taler godt dansk, indebærer herefter ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at klageren på ny skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, uanset den begåede grove kriminalitet og de 2 domme. Det anførte i flygtningekonventionen kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2018/33/JABP
