Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsløs palæstinenser fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er statsløs palæstinenser fra Syrien, etnisk araber og sunnimuslim fra Sahnaya, Rif Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren] 2015, og at hun [i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. [I sommeren] 2017 forlængede Udlændingestyrelsen klagerens opholdstilladelse. Klageren har [i vinteren] 2017 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun frygter at blive anholdt af de syriske myndigheder, der mistænker klageren for at samarbejde med Den Frie Syriske Hær, og anklager klageren for at være udrejst illegalt. Klageren har herom oplyst, at hun opholdt sig i Sbeina, selvom byen var belejret, da hendes ægtefælle, der var direktør for en fødevarefabrik, tvang hende dertil. Under belejringen uddelte hendes nu afdøde ægtefælle, [A], og klageren mad til indbyggerne i byen. Dette kom til myndighedernes kundskab, og familien blev opsøgt på deres bopæl i [vinteren] 2013. Klagerens svigerfar blev skudt, [A] blev taget til fange af regeringssoldater, og klageren måtte bestikke sig fra en tilbageholdelse og blev efter løsladelsen slået og besvimede. Da klageren kom til sig selv flygtede hun til Sahnaya. Omkring et år efter, at Den Frie Syriske Hær fik kontrollen over Sbeina, blev klageren kontaktet af sin tidligere chauffør, Bassam, der gerne ville låne hendes bil. I [foråret] 2014 brugte chaufføren, uden klagerens kendskab hertil, bilen til at smugle våben for Den Frie Syriske Hær. Klageren blev indkaldt til afhøringer hos sikkerhedstjenesten i Tal i [foråret] 2014, [nogle måneder senere i] 2014 og en ukendt dato i 2015. Under første afhøring blev klageren oplyst om, at hendes bil var blevet brugt af Den Frie Syriske Hær. Myndighederne noterede hendes adresse, og hun gik. Den anden afhøring omhandlede klagerens ophold i Sbeina og uddelingen af mad. Klageren blev anklaget for at samarbejde med Den Frie Syriske Hær. Myndighederne vidste også, at hendes ægtefælle havde modtaget behandling på et felthospital tilhørende Den Frie Syriske Hær. Klageren blev bedt om at oplyse adresse og telefonnummer, og hun gik herefter. Til den tredje afhøring oplyste myndighederne klageren, at de endnu ikke havde fundet hendes bil, men at de ville indkalde hende så snart, de fandt bilen. I [efteråret] 2015 modtog klageren endnu en indkaldelse til afhøring, men hun valgte ikke at møde op. På en ukendt dato i 2015 blev klagerens forældre opsøgt af sikkerhedstjenesten, der ledte efter klageren og vandaliserede forældrenes hjem. Klageren udrejste uden sine børn i [efteråret] 2015. 15 dage efter klagerens udrejse blev hendes forældre bopæl igen opsøgt af sikkerhedstjenesten. Mens klageren har opholdt sig i Danmark, er hendes søstre, hos hvem hendes børn bor, også blev opsøgt af sikkerhedstjenesten, der har udleveret to dokumenter til klagerens ene søster. Det ene dokument er en indkaldelse til afhøring, og det andet dokument er vedrørende illegal udrejse. Flygtningenævnet finder at klagerens forklaring må tilsidesættes, idet den på væsentlige punkter indeholder udbygninger og divergenser, som ikke alene kan forklares med oplysningerne om klagerens psykiske tilstand. Klageren har således blandt andet forklaret udbyggende om, at maden blev smuglet ind i den belejrede by gennem tunneler. Klageren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt hun efter drabet på svigerfaren fik bind for øjnene og ført til et andet hus, hvorefter hun ledte soldaterne frem til et gemmested for penge i sit eget hus. Klageren har også forklaret divergerende om passagen af kontrolposter, herunder tidsperspektiv ved passagen, antallet af kontrolposter og brorens rolle og tilstedeværelse i den forbindelse. Endelig har klageren forklaret til samtalen med Udlændingestyrelsen, at hun flygtede, fordi hun nogen tid efter den tredje afhøring blev indkaldt med henblik på at hente sin nu fundne bil, mens hun for nævnet har forklaret, at hun flygtede, fordi hun på vej hjem fra den tredje afhøring blev kontaktet telefonisk af den advokat, som havde bistået hende, med oplysning om, at hendes hus var blevet omringet af sikkerhedsstyrkerne. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” ´Syri/2018/29/SEL
