Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og ikke-troende muslim fra [en mindre by], Syrien. Ansøgeren har siden 2001 opholdt sig i Beirut, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men han har deltaget i nogle demonstrationer i Libanon mod det syriske regime. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive slået ihjel eller fængslet af de syriske myndigheder, fordi han ikke har aftjent militærtjeneste, og fordi han har deltaget i en demonstration. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2001 flyttede til Libanon, fordi han ikke ønskede at aftjene militærtjeneste i Syrien. Ansøgeren boede i Libanon indtil 2009. I den periode var han tilbage i Syrien to gange af en dags varighed. I 2009 tog ansøgeren til Tyrkiet, hvorfra det var meningen, at han ville udrejse. Han opholdt sig en måned i Tyrkiet, hvorefter han igen tog tilbage til Libanon. Ansøgeren boede i Libanon indtil sin udrejse i 2015. I 2014 blev ansøgeren stoppet af de libanesiske myndigheder, som registrerede, at han opholdt sig ulovligt i Libanon. Ansøgeren var fængslet i 47 dage og fik besked på, at han skulle få fornyet sit syriske id-kort. Dette gentog sig, da han henvendte sig til myndighederne for at få fornyet sin opholdstilladelse. Ansøgeren havde et libanesisk id-kort, som gav ham lov til at opholde sig lovligt i landet i en uge ad gangen. Ansøgerens mor er libanesisk statsborger, men ansøgeren kunne ikke opnå opholdstilladelse, fordi han ikke var i besiddelse af syrisk pas eller id-kort, som han ikke kunne få udstedt, fordi han ikke havde aftjent militærtjeneste. Inden ansøgerens udrejse af Libanon tog hans søster til Damaskus, hvor hun fik udstedt et pas med en gyldighed på to år til ansøgeren. Ansøgeren kontaktede de libanesiske myndigheder, som gav ham en udrejsefrist på tre til fem dage, idet han ikke opfyldte betingelserne for at få opholdstilladelse. Dette skyldtes, at hans pas kun havde en gyldighed på to år, og at hans mor som følge af stridigheder i familien ikke ønskede at møde personligt op hos de libanesiske myndigheder, hvilket var påkrævet, hvis han skulle have opholdstilladelse. Ansøgeren fløj derefter fra Libanon til Tyrkiet, hvorfra han rejste videre til Danmark. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om baggrunden for sin udrejse af Syrien i 2001 til grund, herunder at ansøgeren ikke ønskede at aftjene værnepligt i Syrien, idet han ikke ønskede at medvirke til de handlinger, som blev udført af det syriske militær. Flygtningenævnet kan derfor tilslutte sig Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, i forhold til Syrien. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han ikke kan opnå opholdstilladelse i Libanon til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring herom på centrale punkter er i modstrid med de foreliggende oplysninger om muligheden for at opnå opholdstilladelse i Libanon. Ansøgeren har forklaret, at de libanesiske myndigheder afslog hans ansøgning om opholdstilladelse som følge af, at hans syriske pas kun havde en gyldighedsperiode på to år. Dette er i modstrid med de oplysninger, som fremgår af Udenrigsministeriets [fortrolige notat], hvoraf blandt andet fremgår, at der kan udstedes opholdstilladelse, selvom passets gyldighedsperiode er under tre år, idet opholdstilladelsen i så fald udstedes for et tidsrum, der svarer til passets gyldighedsperiode. Ansøgeren har endvidere forklaret, at det var en betingelse for, at han kunne få opholdstilladelse i Libanon, at hans mor, der er libanesisk statsborger, personligt mødte op hos de libanesiske myndigheder. Dette er i modstrid med de oplysninger, som fremgår af Udenrigsministeriets [fortrolige notat], hvoraf blandt andet fremgår, at morens fysiske tilstedeværelse ved ansøgningen om opholdstilladelse ikke kræves. Ansøgeren har forklaret, at han med hjælp fra sin søster fik udstedt et syrisk pas i 2015 med en gyldighedsperiode på to år. Dette er underbygget af, at ansøgeren har fremlagt kopi af forsiden af passet. Ansøgeren har forklaret, at han under rejsen fra Libanon til Danmark har mistet passet. På baggrund af ansøgerens forklaring om, at et familiemedlem som stedfortræder kan få udstedt et syrisk pas til en person, som opholder sig i udlandet, lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren har mulighed for at få udstedt et nyt pas. Såfremt dette måtte vise sig ikke at være muligt, fremgår det af Udenrigsministeriets notat af 24. januar 2018, at en syrisk statsborger med et udløbet pas og med en libanesisk mor i givet fald kan ansøge om opholdstilladelse enten ved at fremvise et syrisk identitetskort eller en udskrift af en ”individual registration”. Flygtningenævnet lægger til grund, at det tilsvarende gælder, når en sådan person fremviser en kopi af sit pas. Flygtningenævnet finder ikke i de foreliggende baggrundsoplysninger holdepunkter for at antage, at syriske statsborgere med en libanesisk mor, og som opnår libanesisk opholdstilladelse, risikerer refoulement til Syrien. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren allerede har opnået beskyttelse i Libanon, og at han ikke risikerer at blive udsendt til Syrien fra Libanon. Libanon kan derfor tjene som første asylland for ansøgeren, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2018/28/EMU
