Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra [mindre by], regionen Jabal Lubnan, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at han vil blive rekrutteret til YPG i Syrien og til militærtjeneste af den syriske regering senest, når han fylder 18 år. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at YPG har opsøgt hans forældre på deres bopæl i Syrien og efterspurgt ansøgeren og hans bror, Mohamad. Personerne fra YPG chikanerede hans forældre og ødelagde deres ejendele. Endvidere har ansøgeren oplyst, at han ikke ønsker at opholde sig i Libanon, idet ansøgeren og hans bror boede alene og var nødt til at arbejde for at forsøge sig selv. Ansøgeren har desuden forklaret, at der var nedskydninger og raketter i Libanon, som var en konsekvens af at bo nær den syriske grænse. Libaneserne frygtede ligeledes, at de var terrorister, idet de var fra Syrien. Ansøgeren har ydermere forklaret, at han frygter de libanesiske sikkerhedsstyrker, fordi hans bror i perioder arbejdede i Libanon uden arbejdstilladelse. Endeligt har ansøgeren forklaret, at han hverken kunne opnå statsborgerskab eller opholdstilladelse i Libanon, selvom hans mor er libanesisk statsborger. Indledningsvis tiltræder Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgeren, der fylder 18 år [i sommeren] 2018, er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylbehandling. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren generelt har svaret sammenhængende og relevant på de spørgsmål, der blev stillet i Flygtningenævnet, og på en måde, der viste, at ansøgeren forstod spørgsmålene og svarenes betydning. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren konkret er blevet søgt hvervet af YPG. Nævnet bemærker herved, at ansøgeren og dennes bror har forklaret divergerende herom. Ansøgeren har forklaret, at YPG ville have fat i ansøgeren og hans bror, og at kurderne fra engang i 2014 dagligt kom hjem til ansøgerens forældre i Syrien og spurgte efter dem, indtil forældrene 1½ til 2 år senere forlod Syrien. Ansøgerens bror har til sin asylsamtale forklaret, at hans forældre er fra Qamishli, og at han derfor ville være i risiko for at blive indkaldt til militærtjeneste for kurderne, altså YPG. Broren har derimod ikke forklaret, at kurderne opsøgte familiens bopæl i Syrien. Flygtningenævnet lægger imidlertid til grund, at ansøgeren, der snart er i den militærpligtige alder, ikke ønsker at aftjene værnepligt i den syriske hær. Efter de for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsoplysninger, herunder ”Syria: Military Service, Mandatory Self-Defence Duty and Recruitment to the YPG” fra februar 2015 og ”Syria Update on Military Service, Mandatory Self-Defence Duty and Recruitment to the YPG” fra oktober 2015, finder nævnet, at aftjening af værnepligt vil indebære nærliggende risiko for, at klageren vil blive tvunget til at deltage i alvorlige menneskerettighedsovertrædelser. Flygtningenævnet henviser herved til det anførte i Udenrigsministeriets notat af 15. januar 2014 vedrørende forholdene for aftjening af værnepligt i Syrien, hvoraf det blandt andet fremgår, at syrisk lovgivning ikke giver adgang til at nægte militærtjeneste. Endvidere fremgår det, at unge syriske mænd, der aftjener deres værnepligt, kan komme ud for ordrer om at skyde på civile, og at kontrolofficerer fra betroede grupper har umiddelbar bemyndigelse til at slå enhver soldat eller officer ihjel, såfremt vedkommende mistænkes for at ville ønske eller forsøge at desertere, eller hvis vedkommende på anden vis ikke udfører sin pligt. Der kan derudover henvises til rapport fra Migrationsverket. Temarapport. Reguljär och irreguljär syrisk militärtjänst 2.0 fra november 2015. Det fremgår af Udenrigsministeriets høringssvar af 1. juli 2016, vedrørende genindkaldelse til militærtjeneste, at det fortsat følger af syrisk lovgivning, at alle mandlige syriske statsborgere indkaldes til militærtjeneste, så snart de fylder 18 år. I overensstemmelse med fast praksis findes det herefter sandsynliggjort, at der på baggrund af forholdene om værnepligt i Syrien må anses at foreligge en konkret og individuel risiko for ansøgeren for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren er således isoleret set omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Spørgsmålet er herefter, om Libanon kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren må antages at kunne opnå beskyttelse i Libanon, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har boet store dele af sit liv i Libanon, hvor han efter det oplyste tidligere har haft opholdstilladelse, at hans mor er libanesisk statsborger og opholder sig i landet, at han har et netværk i Libanon, og at ansøgeren ikke har oplevet personlige konflikter med de libanesiske myndigheder. Herefter og henset til Udenrigsministeriet notat af 2. januar 2018, hvoraf fremgår, at børn af en libanesisk mor kan få en opholdstilladelse, som kan fornyes, og henset til Udenrigsministeriets notat af 6. oktober 2015, hvorefter det ikke er et absolut krav for at syriske statsborgere kan få familiesammenføring i Libanon, at de er i besiddelse af et gyldigt pas, finder nævnet, at ansøgeren må antages at kunne indrejse i Libanon og opnå opholdstilladelse dér. Nævnet bemærker herved, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon – trods vanskelige – ikke er sådanne, at de kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2018/19/CHA
