Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra [mindre by], Jabal Lubnan provinsen, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive rekrutteret til militærtjeneste af den syriske regering og af Det Kurdiske Parti. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han er i den militærpligtige alder, samt at han ikke ønsker at bære våben eller slå andre mennesker ihjel. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han er født i Libanon af en syrisk far og en libanesisk mor. Ansøgeren ønsker ikke at opholde sig i Libanon og har til støtte herfor oplyst, at han ikke har opholds- og arbejdstilladelse og derfor ikke kan forsøge sig selv. Endeligt har ansøgeren oplyst, at han frygter grupperinger i Libanon, som er allierede med myndighederne i Syrien, herunder Hizbollah. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren, der er i den militærpligtige alder, ikke ønsker at aftjene værnepligt i den syriske hær. Efter de for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsoplysninger, herunder ”Syria: Military Service, Mandatory Self-Defence Duty and Recruitment to the YPG” fra februar 2015 og ”Syria Update on Military Service, Mandatory Self-Defence Duty and Recruitment to the YPG” fra oktober 2015, finder nævnet, at aftjening af værnepligt vil indebære nærliggende risiko for, at klageren vil blive tvunget til at deltage i alvorlige menneskerettighedsovertrædelser. Flygtningenævnet henviser herved til det anførte i Udenrigsministeriets notat af 15. januar 2014 vedrørende forholdene for aftjening af værnepligt i Syrien, hvoraf det blandt andet fremgår, at syrisk lovgivning ikke giver adgang til at nægte militærtjeneste. Endvidere fremgår det, at unge syriske mænd, der aftjener deres værnepligt, kan komme ud for ordrer om at skyde på civile, og at kontrolofficerer fra betroede grupper har umiddelbar bemyndigelse til at slå enhver soldat eller officer ihjel, såfremt vedkommende mistænkes for at ville ønske eller forsøge at desertere, eller hvis vedkommende på anden vis ikke udfører sin pligt. Der kan derudover henvises til rapport fra Migrationsverket. Temarapport. Reguljär och irreguljär syrisk militärtjänst 2.0 fra november 2015. Det fremgår af Udenrigsministeriets høringssvar af 1. juli 2016, vedrørende genindkaldelse til militærtjeneste, at det fortsat følger af syrisk lovgivning, at alle mandlige syriske statsborgere indkaldes til militærtjeneste, så snart de fylder 18 år. I overensstemmelse med fast praksis findes det herefter sandsynliggjort, at der på baggrund af forholdene om værnepligt i Syrien må anses at foreligge en konkret og individuel risiko for ansøgeren for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren er således isoleret set omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Spørgsmålet er herefter, om Libanon kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren må antages at kunne opnå beskyttelse i Libanon, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er født i Libanon, hvor han har boet i størstedelen af sit liv og efter det oplyste tidligere har haft opholdstilladelse, at hans mor er libanesisk statsborger og opholder sig i landet, at han har et netværk i Libanon, og at ansøgeren ikke har oplevet personlige konflikter med Hizbollah eller andre grupperinger i Libanon. Det forhold, at ansøgeren en gang har været tilbageholdt af myndighederne i to dage i sommeren 2015, fordi han ikke havde fået fornyet sin arbejdstilladelse, kan ikke føre til andet resultat. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke efterfølgende har oplevet konflikter med de libanesiske myndigheder, og at der således er tale om et afsluttet forhold. Herefter og henset til Udenrigsministeriet notat af 2. januar 2018, hvoraf fremgår, at børn af en libanesisk mor kan få en opholdstilladelse, som kan fornyes, og henset til Udenrigsministeriets notat af 6. oktober 2015, hvorefter det ikke er et absolut krav for at syriske statsborgere kan få familiesammenføring i Libanon, at de er i besiddelse af et gyldigt pas, finder nævnet, at ansøgeren må antages at kunne indrejse i Libanon og opnå opholdstilladelse dér. Nævnet bemærker herved, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon – trods vanskelige – ikke er sådanne, at de kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2018/18/CHA
