syri201816

Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte: 
”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2015, og at hun [i efteråret 2015] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i sommeren 2017] klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren til støtte herfor oplyst, at hun er individuelt forfulgt. Klageren har herom oplyst, at hun og hendes familie er velhavende, hvorfor hun er i risiko for at blive udsat for pengeafpresning. Klagerens søn [A] blev [i starten af 2012] kidnappet, hvor folk fra Sowar Alamal ville have løsepenge. [A] blev igen forsøgt kidnappet i [i starten af 2015]. Endvidere har klageren oplyst, at hendes ægtefælle har ydet økonomisk støtte til en lægeklinik, hvorfor han både bliver mistænkt for at samarbejde med regeringen og mistænkt for at være fjende af regeringen. Sowar Alamal ødelagde i slutningen af 2012 eller i starten af 2013 lægeklinikken. Kort tid herefter kom regeringen og rev nabobygningen, som ægtefællen ejede, ned, idet de havde mistanke om, at tilskadekomne, der tilhørte oprørsgrupperne, blev behandlet i bygningen. Klageren har yderligere oplyst, at regeringssoldater dagligt i perioden fra 2013 til 2015 besøgte klagerens hjem, ligesom de over telefonen og via sms modtog dødstrusler samt trusler om at bortføre og voldtage klagerens døtre. Herudover har klageren oplyst, at der af to omgange i henholdsvis 2014 og 2016 er blevet placeret bilbomber i klagerens ægtefælles bil, hvor bilerne efterfølgende er eksploderet. Yderligere blev klagerens bror i starten af 2015 dræbt på et hotel i Tyrkiet, hvor han opholdt sig i forbindelse med sit job. Brorens voksne søn og datter modtog herefter dødstrusler, hvorfor de immigrerede til Kina. Endelig har klageren oplyst, at klagerens datters bil er blevet beskudt, idet hun ikke var tilstrækkeligt tildækket. Klageren frygter at blive udsat for lignende chikane eller trusler. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at klagerens søn blev kidnappet i 2012, men løsladt efter, at der blev betalt løsepenge. Flygtningenævnet vil ikke afvise, at hendes ægtefælle kommer fra et område, hvor beboerne kan mistænkes for at være regeringsfjendtlige, og at han har støttet sin nevø, der var læge, økonomisk. Flygtningenævnet lægger vægt på, at klageren i sit asylskema alene har fortalt om kidnapningen og de generelle forhold, og at hun under oplysnings- og motivsamtalen har gentaget dette, samt på forespørgsel har benægtet, at mandens problemer har haft betydning for hende. Flygtningenævnet finder ikke, at kunne lægge til grund, at klageren og familien er blevet truet i øvrigt, dels fordi, at hun ikke har nævnt det i asylansøgningsskemaet eller under samtalen, og dels fordi, at klageren har forklaret, at klageren flyttede tilbage fra Egypten og bosatte sig i Syrien. De forklarede episoder om datterens påklædning og klagerens brors død ses ikke at vedrøre klageren. Flygtningenævnet tilsidesætter forklaringen om bilbomben i 2014 og ægtefællens brødres tilknytning til den frie syriske hær, idet disse oplysninger er kommet sent og er udbyggende. Kidnapningsepisoden må anses for afsluttet, idet der ikke er grundlag for at antage at kidnapningsforsøget var andet end en kriminel handling, idet klageren og hendes mand ikke længere er velhavende, og idet de generelle forhold ikke kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2018/16/CHHA