syri201814

Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at hun [i vinteren] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Dansk Flygtningehjælp har på vegne af klageren [i foråret] 2017 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive fængslet af de syriske myndigheder, fordi hendes tidligere ægtefælle har anklaget hende for at være tilknyttet oprørerne og stå bag bortførelsen af deres fælles datter. Klageren har videre oplyst, at hun frygter at blive udsat for overgreb af den tidligere ægtefælle, som har truet hende og hendes familie adskillige gange. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring til grund. Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at klageren i sit skema alene har henvist til de generelle forhold i Syrien som sit asylmotiv. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren har forklaret udbyggende om sit asylmotiv. Hun har således så sent som i forbindelse med oplysningerne til den beskikkede advokat oplyst, at hendes tidligere ægtefælle var taxachauffør, hvorimod hun under nævnsbehandlingen har forklaret, at han i virkeligheden var oversergent i den syriske hær, og på den baggrund kunne øve indflydelse, som ville medføre, at hun vil blive fængslet ved en tilbagevenden til Syrien. Hun har således fremsat bevidst urigtige oplysninger i forhold til sit oprindelige asylmotiv. Nævnet finder på den baggrund, at klagerens troværdighed må anses for stærkt svækket. Klagerens forklaring om, at hendes udbyggende forklaringer skal ses i lyset af, at hun tidligere og senest i forbindelse med samtalen med den beskikkede advokat har været begrundet i, at hun var bange for at fortælle sandheden, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder på den baggrund ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” SYRI/2018/14/THV