Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk arabisk og sunni-muslim fra Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at hun [i foråret] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Dansk Flygtningehjælp har på vegne af klageren [i foråret] 2017 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive udsat for overgreb og slået ihjel af de syriske myndigheder, fordi hendes svoger har anklaget hende for at være tilknyttet oprørerne og stå bag bortførelsen af hans datter, samt at hun har virket som meddeler. Klageren har videre oplyst, at hun frygter at blive slået ihjel af sin svoger, som har truet hende og hendes familie. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren i forbindelse med udfyldelsen af sit skema alene har henvist til, at hun flygtede på grund af de generelle forhold i Syrien. Hun har herefter udbyggende forklaret, at hun tillige frygter de syriske myndigheder, samt den Frie Syriske Hær, idet hun har været tvunget til at være meddeler/stikker ved at give oplysninger om, hvad hun oplevede i Yarmouk-lejren til soldaterne, når hun færdedes til og fra lejren. Endelig har hun under nævnsbehandlingen yderligere udbygget dette synspunkt med, at hun ved to lejligheder faktisk gav soldaterne oplysninger, hvilket hun tidligere har nægtet. Yderligere har nævnet lagt vægt på, at hun ikke har omtalt, at hun frygter sin svoger forud for udlændingestyrelsens afgørelse, hvorved bemærkes, at hun under nævnsbehandlingen har forklaret, at hun var bekendt med truslerne før samtalen med Udlændingestyrelsen. Nævnet bemærker, at klagerens forklaring om, at hun ikke tidligere er fremkommet med disse oplysninger, fordi hun frygtede konsekvenserne heraf, ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun på grund af sine individuelle forhold vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omhandlet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” SYRI/2018/13/THV
