Nævnet meddelte i marts 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har deltaget i demonstrationer mod systemet. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at han [i foråret] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i foråret] 2017 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han frygter at blive genindkaldt til militæret. I [sommeren] 2015 blev klagerens bopæl opsøgt af fem mænd fra det syriske regime. Mændene spurgte efter klageren, der fik besked om, at klageren var på arbejde. Da klageren fik besked om, at mændene havde været på hans bopæl, tog han hen til sine svigerforældre. Samme dag opsøgte det syriske regime klagerens arbejdsplads, hvor de igen spurgte efter klageren. Efter klagerens udrejse af Syrien er hans familie blevet opsøgt yderligere to gange. Flygtningenævnet tiltræder, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Spørgsmålet for nævnet er herefter alene, om det kan lægges til grund, at klageren, der er født [i vinteren] 1972, er i risiko for at blive genindkaldt til det syriske militær, således at han tillige opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af baggrundsoplysninger om situationen i Syrien, herunder Udlændingestyrelsens rapport ”Syria Update on Military Service, Mandatory Self-Defence Duty and Recruitment to the YPG” fra oktober 2015 samt Udenrigsministeriets høringssvar af 1. juli 2016 vedrørende genindkaldelse til militærtjeneste, at de syriske myndigheder alene indkalder personer til militærtjeneste, hvis de er mellem 18 og 42 år gamle. Det fremgår af andet og nyere baggrundsmateriale imidlertid tillige, at aldersgrænsen for militærtjeneste er blevet forhøjet fra de 42 år, og at det er muligt for mænd over 42 år at blive indkaldt til militærtjeneste, se således rapport af 23. august 2016 fra Finnish Immigration Service: ”Syria: Military Service, National Defence Forces, Armed Groups Supporting Syrian Regime and Armed Opposition”, og Landinfos temanotat ”Syria: Reaksjoner mot desertører og personer som unndrar seg militærtjeneste” fra 3. januar 2018. Det hedder endvidere i Integrationsministeriets rapport fra august 2017: ”Syria Recruitment Practices in Government-controlled Areas and in Areas under Opposition Control, Involvement og Public Servants and Civilians in the Armed Conflict and Issues Related to Exiting Syria”, bl.a.: ”1.1.4.2. Recruitment of men above the age of 42. Regarding recruitment of those over the age of 42 to the Syrian army, several sources said that the age limit has been pushed to include men over the age of 42. Two sources noted that the military service age has been extended from 42 up to 50. Another source underlined that while the government continues to draft men between the ages of 18-42, the source had heard of men up to 50 years old being called up as reservists. Two other sources mentioned reports of men in their mid-forties being recruited. UNHCR asserted that reports of conscription of men over the age of 42 have generally involved qualified personnel with specific expertise and that it is unclear whether the age limit has been raised as part of a government policy or if it instead is happening on a case by case basis. According to UNHCR, as lower-level commanders have been given more authority due to increasing decentralization, it may be on a more local level that commanders have deviated from existing regulations regarding age limits. Similarly, Professor Bassel Al-Hassan said that the army commanders have adopted their own recruitment strategies resulting in unpredictable and chaotic recruitment patterns that in themselves constitute an exertion of pressure for potential reservists, according to the source. The source also noted that the authority to specify the age limit of men eligible for service in government forces has been entrusted to the provincial administration (‘Mohafaza’) and that any person above the age of 40 is considered eligible for military service. A major international non-governmental organization operating in Syria said that generally, the age limit of recruits to the army is 42. However, agreements that have been made in areas recently taken over by the government show that the age scope of people recruited for the army has been widened to include men up until at least the age of 45. One source referred to reports of men up until the age of 52 being drafted in areas recently retaken by the government forces, for example in Aleppo where many men were immediately recruited to serve in the military. According to Christopher Kozak (ISW) the recruitment of persons over the age of 42 appears to be more uncommon. However, as the army has run out of skilled manpower, it has tapped into the older population.” Klageren var 43 år på tidspunktet for udrejsen og 44 år, da Udlændingestyrelsen traf afgørelse i sagen. Det fremgår af klagerens oplysninger under oplysnings- og motivsamtalen [fra vinteren] 2016, at han oplyste ikke at have nogen individuelle konflikter med de syriske myndigheder, ligesom han hverken under denne samtale eller i forbindelse med partshøringen af ham [fra foråret] 2017 oplyste, at de syriske myndigheder havde opsøgt hans bopæl med henblik på at hverve ham til militærtjeneste. Klageren har imidlertid for nævnet fremkommet med en troværdig forklaring om at være forsøgt hvervet til syrisk militærtjeneste både forud for og efter sin udrejse fra Syrien, ligesom han er fremkommet med en antagelig begrundelse for, hvorfor han ikke er fremkommet med disse oplysninger på et tidligere tidspunkt. Klagerens forklaring herom har endvidere støtte i baggrundsoplysningerne, navnlig når disse sammenholdes med, at klageren tidligere har gennemført værnepligt i Syrien og i den forbindelse opnået visse militære kvalifikationer. På denne baggrund finder Flygtningenævnet at kunne lægge til grund, at klageren, der ikke ønsker at lade sig genindkalde til den syriske hær, ved en tilbagevenden til Syrien var og i øvrigt fortsat er i risiko for at blive genindkaldt til militærtjeneste. Efter de for nævnet foreliggende baggrundsoplysninger, herunder ”Syria: Military Service, Mandatory Self-Defence Duty and Recruitment to the YPG” fra februar 2015 og ”Syria Update on Military Service, Mandatory Self-Defence Duty and Recruitment to the YPG” fra oktober 2015, må det lægges til grund, at militærtjeneste for den syriske hær vil indebære nærliggende risiko for, at klageren vil blive tvunget til at deltage i alvorlige menneskerettighedsovertrædelser. Endvidere fremgår det blandt andet af Udenrigsministeriets notat af 15. januar 2014 vedrørende forholdene for aftjening af værnepligt i Syrien, at syrisk lovgivning ikke giver adgang til at nægte militærtjeneste, og at syriske mænd, der aftjener deres værnepligt, kan komme ud for ordrer om at skyde på civile, samt at kontrolofficerer fra betroede grupper har umiddelbar bemyndigelse til at slå enhver soldat eller officer ihjel, hvis vedkommende mistænkes for at ville ønske eller forsøge at desertere, eller hvis vedkommende på anden vis ikke udfører sin pligt. Det må herefter lægges til grund, at der på baggrund af forholdene om militærtjeneste i Syrien må anses at foreligge en konkret og individuel risiko for klageren for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1” Syri/2018/11/CHA
