Nævnet meddelte i januar 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsløs palæstinenser fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsløs palæstinenser, etnisk araber og sunni-muslim af trosretning født i Jeddah, Saudi-Arabien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter sin fars konflikt. Ansøgeren har videre anført, at han ikke kender nogen i Libanon og aldrig har været der. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far har fortalt, at de ikke kan vende tilbage til Libanon på grund af en stor konflikt. Ansøgeren er født i Saudi-Arabien, og hele hans familie er udrejst af Libanon. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at Syrien må anses for ansøgerens hjemland. Nævnet har herved lagt vægt på, at hans mor er statsløs palæstinenser fra Syrien, og at han efter afslutning af sin ungdomsuddannelse forlod Saudi-Arabien med henblik på at tage en videregående uddannelse i Syrien, hvor han allerede havde familie og hvert år tog på sommerferie, mens han boede i Saudi-Arabien. Ansøgeren boede i Yarmouk-lejren i Syrien sammen med sin mor og de fleste af sine søskende, indtil han udrejste i 2012/2013. Ansøgeren blev gift og skilt i Syrien, og hans familieliv var centreret der. Ansøgeren har i øvrigt stadig to søskende, der er bosat i Syrien med deres familier, mens ansøgerens øvrige familie har opholdstilladelse i Danmark. Nævnet finder af de samme grunde, at Saudi-Arabien ikke kan anses for hans hjemland, uanset at han er født og opvokset der. Nævnet finder heller ikke, at Saudi-Arabien kan tjene som ansøgerens 1. asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4, da hverken han selv eller ansøgerens forældre har opholdstilladelse i Saudi Arabien, og han i øvrigt ikke har nogen rejsedokumenter eller anden legitimation fra Saudi Arabien, der giver ham grundlag for at kunne indrejse i og fremover opholde sig i Saudi-Arabien. Flygtningenævnet vurderer endvidere, at Libanon ikke kan tjene som ansøgerens 1. asylland, uanset at han i 2001/2002 fik udstedt et rejsedokument for statsløse palæstinensere fra Libanon. Nævnet har lægt vægt på, at ansøgeren efter det oplyste aldrig har selv har været i Libanon og ikke har familie eller noget andet netværk der. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren er omfattet udlændingelovens § 7, stk. 1, idet han som statsløs palæstinenser i Syrien vil kunne risikere at blive indkaldt til syrisk militærtjeneste, hvilket ansøgeren har oplyst at frygte i partshøring [i slutningen af] 2016. Han ønsker ikke at deltage i krigen som soldat, da han ikke har psyken til at dræbe nogen. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2018/1/TBP
