Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk kurder og muslim fra [by], Al-Hasakah, Syrien. Klageren har været medlem af [parti] siden 1986. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at han [i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klagerens advokat har [i efteråret] 2016 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han er i fare for at blive fængslet af de syriske myndigheder, idet han er politisk aktiv for partiet […]. Klageren har videre oplyst, at han risikerer at blive forfulgt af PKK, idet han har nægtet at lade sine sønner tvangsrekruttere til PKK samt at han på grund af sine politiske aktiviteter, har sat sig op imod PKK. Klageren har endelig oplyst, at han er i fare for at blive fanget og slået ihjel af ISIL, idet han er etnisk kurder. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring til oplysnings- og motivsamtalen til grund, men nævnet finder, at klageren ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder således, at klageren, der opnåede syrisk statsborgerskab [i sommeren] 2011, ikke har sandsynliggjort, at han er kommet i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke har været fængslet af de syriske myndigheder siden 2004, og at han ikke har været afhørt siden 2007, hvorfor forholdet må anses for afsluttet. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at klageren er blevet chikaneret af [militser], da alle i området blev chikaneret, hvorfor chikanen ikke var rettet mod klageren personligt. Endvidere har klageren oplyst, at klageren ikke har personlige konflikter med hverken de syriske myndigheder eller [militser]. Flygtningenævnet finder endvidere, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han er efterstræbt af PKK. Nævnet har herved lagt vægt på, at det beror på klagerens egen formodning, at PKK vil efterstræbe ham. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at klageren i en periode på to år har modtaget 5-6 trusler om fængsling fra PKK, uden at PKK har gjort alvor af disse trusler, og at alle klagerens partifæller er blevet løsladt igen af PKK, uden at de har oplevet fysiske overgreb i den periode, hvor de har været fængslet. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at klagerens sønner er forsøgt tvangsrekrutteret til PKK, idet dette forhold vedrører klagerens sønner. Endelig finder Flygtningenævnet, at klagerens frygt for ISIL, ikke kan føre til en ændret vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke har haft personlige konflikter med ISIL. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2017/8/SHH
