Nævnet meddelte i december 2017 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er statsborger i Syrien, etnisk kurder og sunni muslim fra Aqiba, Afrin, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at myndighederne vil fængsle ham, idet han er blevet indkaldt til militæret. Ansøgeren har videre forklaret, at han aftjente militærtjeneste i det syriske militærpoliti fra 2008 til 2010 i Qaboun, Damaskus. Han var menig soldat, og hans opgave bestod i at lede efter dem der var flygtet fra militærtjeneste. Når han havde pågrebet de eftersøgte, afleverede han dem til militærpolitiet, som afhørte dem. I den forbindelse blev de pågældende, som en del af afhøringen, udsat for alvorlige fysiske overgreb, hvilket ansøgeren har overværet mange gange. I august 2015 blev ansøgeren genindkaldt til militæret, Det var ansøgerens far, der modtog hans genindkaldelse, og ansøgeren har ikke selv set den. Ansøgeren ønsker ikke at udføre militærtjeneste, idet han ikke har interesse i at dræbe andre mennesker. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han fra nytårstid 2014-2015 var fængslet af Anousra eller ISIL i syv til otte måneder i Assaz, Syrien. Han har oplyst, at han var fængslet, fordi han var kurder, og at han under fængslingen fik tæv og blev beskyldt for at være vantro. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse af 20. januar 2017 til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Herefter skal det vurderes, om der er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse i Syrien, jf. Flygtningekonventionens artikel 1F(b). Flygtningenævnet har lagt til grund, at ansøgeren under aftjeningen af sin værnepligt var menig soldat, og at han efter ordre deltog i anholdelsen af desertører og udeblevne fra militærtjeneste. Det lægges ligeledes til grund, at en del af de anholdte blev tortureret, og at ansøgeren mange gange har set ”dulab” blive udført, når han passerede på vej til eller fra sin bolig. Efter ansøgerens forklaring har han ikke selv deltaget i afhøringer eller tortur af de anholdte. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgerens aftjening af militærtjeneste var obligatorisk, at ansøger var menig, at han ikke selv kunne vælge tjenestested, og at straffen for nægtelse af at udføre en ordre eller desertering var fængsel og mulig forlængelse af militærtjenesten. Efter en samlet afvejning finder Flygtningenævnet ikke, at karakteren og omfanget af ansøgerens handlinger under hans militærtjeneste medfører, at han skal udelukkes fra opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. Flygtningekonventionens artikel 1F(b). Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2017/58/jov
