Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra […], Qamishli, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren] 2015, og at han [i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i vinteren] 2017 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han frygter de generelle forhold. Han frygter endvidere at blive fængslet af det syriske regime, idet hans søn, [M], har unddraget sig militærtjeneste. Klageren frygter endvidere YPG, idet de har forsøgt at hverve hans børn, [E] og [M]. De syriske myndigheder rettede fire til fem gange henvendelse på klagerens families bopæl, idet de ledte efter klagerens søn. De truede med at fængsle og afhøre familien med henblik på at finde sønnen. Klagerens advokat har under mødet i Flygtningenævnet oplyst, at den del af asylmotivet, der vedrører YPG, og som klageren tidligere har påberåbt, nu er frafaldet. Det er endvidere oplyst, at klageren nu også frygter at blive genindkaldt til militærtjeneste. Flygtningenævnet finder i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Nævnet finder derimod, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han konkret og individuelt er kommet i et asylbegrundende modsætningsforhold til de syriske myndigheder, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet lægger vægt på, at myndighederne første gang har henvendt sig på klagerens og familiens bopæl for at indkalde klagerens søn, [M] til militærtjeneste. Klagerens forklaring om myndighedernes efterfølgende henvendelser fremstår imidlertid på centrale punkter divergerende og usammenhængende. Nævnet henviser til, at klageren under samtalen med Udlændingestyrelsen har forklaret, at han ved myndighedernes fjerde henvendelse ikke selv var hjemme, og at han først blev oplyst om henvendelsen, da han kom hjem. Over for nævnet har klageren derimod forklaret, at han var hjemme, og at han talte med myndighederne. Det fremgår af indlægget fra klagerens advokat, at klageren over for advokaten udbyggende har oplyst, at en nabo kom til og blandede sig under myndighedernes henvendelse. Klageren har hertil over for nævnet forklaret, naboer kom og blandende sig. Endvidere har klageren udbyggende over for nævnet forklaret, at myndighederne skubbede til hans datter, [E], da de henvendte sig den tredje gang. Klageren har ikke forklaret herom under samtalen med Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet henviser i øvrigt til, at myndighederne, efter det foreliggende baggrundsmateriale ikke udøver repressalier mod familien til en til et indkaldt familiemedlem, selvom personen har unddraget sig militærtjenesten. Efter en samlet vurdering kan Flygtningenævnet således ikke lægge klagerens forklaring til grund om, at han konkret og individuelt skulle være i risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til Syrien. For så vidt angår den del af asylmotivet, der vedrører klagerens frygt for at blive genindkaldt til militærtjeneste bemærker nævnet, at det foreliggende baggrundsmateriale ikke støtter dette standpunkt. Nævnet henviser til ansøgerens alder, og at det af baggrundsmaterialet fremgår, at mænd over 42 år sædvanligvis ikke bliver genindkaldt, og at ansøgeren i øvrigt ikke er profileret på en måde, der i almindelighed kan medføre et ønske fra myndighederne om, at han på ny skal udføre militærtjeneste. Flygtningenævnet finder således i lighed med Udlændingestyrelsen, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han er udsat for sådan individuel og konkret risiko for forfølgelse eller overgreb, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, hvorefter opholdstilladelsen er meddelt i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3.” Syri/2017/56/MKT
