Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig en kvindelig statsborger samt fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Qamishil, Al-Hasakah, Parézgeha Hasce, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at hun [i starten af] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Dansk Flygtningehjælp har [i foråret] 2017 på vegne af klageren klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive tvangshvervet til at kæmpe for YPJ. Klageren har herom oplyst, at YPJ har brug for flere, der kan kæmpe, og ifølge klageren skal alle familier nu bidrage med én person, hvilket var klageren i klagerens familie. Repræsentanter fra YPJ har henvendt sig på klagerens bopæl med en liste, hvorpå klagerens navn fremgik. Klageren var ikke hjemme, idet hun var på universitetet. Klagerens mor var hjemme, og hun blev meget bange på grund af henvendelsen og opfordrede klageren til at tage til en anden by. Klageren tog herefter ophold i en anden by i cirka en måned, hvorefter hun udrejste af Syrien. Omkring en måned efter klagerens udrejse henvendte en nabo sig på klagerens bopæl og spurgte efter klageren, hvilket klageren har fået forklaret af sin mor telefonisk, idet hun var udrejst af landet på dette tidspunkt. Klageren formoder, at naboen sympatiserer med PYD, og at han henvendte sig for at kontrollere, om klageren var på bopælen. Repræsentanter fra PYD har henvendt sig i alt to gange på klagerens bopæl. Klageren er ikke selv blevet opsøgt, idet hun ikke var på bopælen på dagen for den første henvendelse og var udrejst ved anden henvendelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet klageren på centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom der er forklaret udbyggende, og dele af klagerens forklaring ikke forekommer sandsynlig. Klageren har ved samtalen [i starten af] 2016 oplyst, at YPG ikke har været hjemme hos klageren, medens klageren var i Syrien. klageren har for Flygtningenævnet forklaret, at YPG kom i hendes hjem med en liste og spurgte efter hende, og at hun da befandt sig på universitet. Klageren har ved samtalen [i starten af] 2016 oplyst, at hun talte med sin mor, da hun var kommet til Danmark, og at moren fortalte, at YPG havde været i hendes hjem med en liste med navne på personer, de skulle tvangsrekruttere, at de ikke gjorde hendes mor noget, og at de ikke ransagede huset. Klageren har for Flygtningenævnet forklaret, at YPG ransagede huset og gennemgik rum for rum, da de havde opsøgt hendes hjem. Klageren har ikke under samtalen [i starten af] 2016 forklaret om naboer, der støttede YPG. Klageren har i dag for Flygtningenævnet forklaret om, at nogle naboer, der støttede YPG, kom i hjemmet og spurgte efter hende, og at de sagde, at "kujonen skal straffes af os". Klageren har under samtalen [i starten af] 2016 forklaret, at de andre borgere i byen sagde til familier med kvinder, at de skulle redde deres kvinder, fordi ellers kom YPG og tog dem med tvang. Klageren har for Flygtningenævnet forklaret, at hun kender til piger, der er blevet tvangsrekrutteret af YPG og dræbt. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af artikel 3 i lov om obligatorisk selvforsvarstjeneste i det kurdiske område i Syrien, at bestemmelsen gælder for mænd mellem 18 og 30 år, men at kvinder kan melde sig frivilligt. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det fremgår af Migrationsverkets temarapport: Förhallanden i syriske område under PYD-kontroll fra 20. maj 2015, at der findes en del, både mænd og kvinder, som tilslutter sig YPG og YPJ, hvorfor man i betydeligt omfang bygger sin milits på frivillig rekruttering. En kilde har ikke fundet oplysninger om tvangsrekruttering af kvinder troværdige, idet kilden fandt, at man hurtigt ville få det kurdiske samfund i mod sig af kulturelle årsager, som ville lede til hævnakter. Det fremgår videre, at tvangsrekruttering af kvinder kun kan siges at have fundet sted i få individuelle tilfælde, og at der ikke ser ud til at være en systematisk politik, ligesom flere kilder oplyser, at rekruttering som hovedregel sker på frivillig basis. Flygtningenævnet bemærker videre, at følgende fremgår af Dansk Flygtningehjælp og Udlændingestyrelsens rapport af 5/2017 vedr. Syrien, " Recruitment Pracitices in Government-controlled Areas and in Areas under Opposition Control, Involvement of Public Servants and Civilians in the Armed Conflict and Issues Related to Exiting Syria, pkt. 2.1.2.: Woman are not recruited to armed opposition groups, according to several sources. Flygtningenævnet finder således, efter en samlet vurdering, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2017/54/CHHA
