Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet har behandlet sagen på skriftligt grundlag i henhold til udlændingelovens § 56, stk. 4, nr. 2, jf. § 53, stk. 6. Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark i [efteråret] 2015, og at hun [i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Udlændingestyrelsen har forlænget klagerens opholdstilladelse [i foråret] 2017. Ved brev [fra foråret] 2017 har [klagerens repræsentant] på vegne af klageren klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ved brev [fra sommeren] 2017 har Udlændingestyrelsen udtalt, at Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren fortsat ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren er udrejst af Syrien i [sommeren] 2014 og er blevet gift med sin ægtefælle [i foråret] 2015 i Tyrkiet, mens hun opholdt sig der. Ægtefællerne har således ikke haft et samliv, før klageren indrejste i Danmark. Klageren har under oplysnings- og motivsamtalen ikke oplyst, at hun er i risiko for forfølgelse på grund af sin ægtefælles forhold, og hun har under samme samtale oplyst, at hun ikke havde nogen konflikter i Syrien. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at opnå konsekvensstatus, ligesom hun ikke har sandsynliggjort, at hun er i risiko for forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. På grund af den nuværende situation i Syrien, må klageren anses for at være i reel risiko for overgreb, omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3, såfremt hun vender tilbage til Syrien. Da denne risiko imidlertid ikke er begrundet i individuelle omstændigheder, kan klageren ikke meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, men anses fortsat omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2017/52/DTO
