Nævnet meddelte i november 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og muslim fra [by], Rif Dimashq, Syrien. Klageren har ikke været med-lem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark den [nærmere angiven dato i sommeren] 2015, og at han den [nærmere angiven dato] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Den [nærmere angiven dato i vinteren] 2017 modtog Flygtningenævnet klagerens klage over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien risikerer at blive anholdt og beskyldt for forræderi samt dømt til fængsling, ligesom han frygter, at han vil blive udsat for tortur. Klageren frygter ydermere, at han vil blive henrettet af de syriske myndigheder, idet han vil modtage samme dom som en desertør fra hæren i krigstid. Klageren har herom oplyst, at han i slutningen af [nærmere angiven måned] 2015 blev ringet op af den lokale myndighedsrepræsentant i hans hjemby. Repræsentanten var endvidere klagerens gode ven. Vedkommende fortalte, at klagerens navn figurerede på en liste over navne, der skulle rekrutteres til den nationale hær, og at klageren derfor skulle melde sig til tjeneste på den lokale politistation. Såfremt han nægtede, ville han blive fængslet for beskyldninger om forræderi, ligesom han ville blive udsat for tortur. Klageren flygtede af den grund med sin familie til Damaskus, og han forsøgte forgæves at betale sig fra aftjening af militærtjeneste. Klageren udrejste af Syrien den [nærmere angiven dato i foråret] 2015. Efter udrejsen er klagerens ægtefælle, der forsat befinder sig i Syrien, blevet bekendt med, at politiet i hjembyen har opsøgt klagerens bopæl tre gange. Klagerens ægtefælle blev endvidere i slutningen af [nærmere angiven måne di sommeren] 2015 kontaktet af klagerens bror, der oplyste, at han var blevet kontaktet af politiet, der ledte efter klageren. Klagerens bror underskrev i den forbindelse nogle papirer og oplyste, at klageren var udrejst af Syrien. Klagerens ægtefælle er endvidere blevet bekendt med, at familiens hus var blevet ødelagt. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring om, at han er blevet indkaldt til Lijan al-Shahbiya og Difaa al-watani, der ikke er en del af den syriske hær, men som er ”Folkets Kommitéer”, der er bevæbnede grupper. Det fremgår af ansøgerens forklaring, at opgaverne i disse kommitéer navnlig består af bevogtningsopgaver og bemanding af kontrolposter, men at der også kan ske indkaldelse til aktiv militær tjeneste. Han har ikke ønsket at være en del af disse bevæbnede grupper, hvorfor han var nødsaget til at flygte, da han ellers risikerede at blive henrettet som desertør. Efter det fore-liggende baggrundsmateriale, herunder rapport fra Dansk Flygtningehjælp og Udlændingestyrelsen, bilagsnummer 704, ”Syria, Recruitment Practices in Government-controlled Areas and in Areas under Opposition Control, Involvement of Public Servants and Civilians in the armed Conflict and issues Related to existing Syria” af 15. august 2017 lægger Flygtningenævnet til grund, at der kan ske indkaldelse af reservister over 40 år til disse grupper, jf. note 132-134 og at en vis procentdel offentligt ansatte forventes at melde sig til femte bataljon, jf. note 142. Det fremgår samtidig af ovennævnte baggrundsmateriale, note 380, at der i regeringskontrollerede områder sker rekruttering af mænd op til 52 år. Det fremgår endvidere, at rekrutteringen af blandt andet personer over 42 år til hæren er præget af kaos og vilkårlighed. Ansøgeren er fra et regeringskontrolleret område nær Damaskus. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger, kan det derfor ikke afvises, at ansøgeren, der i 2015 var 43 år, og som har oplyst at være offentligt ansat ved [offentligt institution] i Damaskus, allerede i 2015 har været undergivet et sådant regelsæt. Samtidig lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren har en række særlige kompetencer både fra sit job som offentligt ansat og som selvstændig erhvervsdrivende, som må antages at have været medvirkende ved myndighedernes ønske om at indkalde netop ansøgeren, der endvidere under sin værnepligt i perioden 1997-2000 havde opnået rang af sergent. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien risikerer individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2017/50/MJM
