Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [november] 2015, og at han [i efteråret] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i sommeren] 2017 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive tilbageholdt eller dræbt af sikkerhedstjenesten Mukhabarat. Videre frygter klageren Islamisk Stat (IS), fordi han har arbejdet for en virksomhed, der transporterede myndighedernes soldater. Afslutningsvist frygter klager de generelle forhold som følge af krigen i Syrien. Klageren har videre anført, at klageren forlod sin stilling i Syrien uden at informere om dette, hvorfor klager frygter at blive kontaktet af sikkerhedstjenesten. Klageren har herom oplyst, at såfremt klageren opsagde sin stilling i virksomheden, ville dette blive indberettet til sikkerhedstjenesten, hvorefter man vil blive kaldt til afhøring, idet det frygtes, at man vil videregive oplysninger om eksempelvis kontrolposter til oprørsgrupper. På denne baggrund frygter klageren, at myndighederne vil mistænke ham for at samarbejde med oprørsgrupper. Klageren forsøgte at opsige sin stilling i virksomheden, men dette var ikke muligt. Klageren meldte sig derefter syg, så han kunne udrejse af Syrien. Det er i klagen også anført, at klageren har aftjent militærtjeneste, at han havde rang af menig og har modtaget våbentræning, og at klager er i risiko for at blive tvangsrekrutteret til militæret. Flygtningenævnet finder, at de forhold, som ansøgeren har påberåbt sig til støtte for, at han skal meddeles opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, ikke kan føre til en ændret vurdering af sagen. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren ikke har haft konkrete eller personlige konflikter i Syrien. Det beror på ansøgerens egen formodning, at han er kommet i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder som følge af, at han er fratrådt sin stilling som buschauffør, og ansøgerens viden om kontrolposterne på sin busrute, kan ikke betragtes som en sådan særlig viden, at det kan føre til en anden vurdering. Det forhold, at ansøgeren nu også gør gældende, at han frygter IS, kan heller ikke føre til en ændret vurdering henset til, at ansøgeren i forbindelse med partshøringen [i efteråret] 2017 til Udlændingestyrelsen oplyste, at han ikke har nogen konflikt med IS. Ansøgeren besidder ikke særlige militære kundskaber og er nu næsten 46 år gammel. På den baggrund, og sammenholdt med de foreliggende baggrundsoplysninger om militærtjeneste i Syrien, finder Flygtningenævnet heller ikke, at der er risiko for, at ansøgeren vil blive genindkaldt til den syriske hær. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han på grund af individuelle forhold risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Beslutningen skal sendes til klageren og eventuelt dennes partsrepræsentant. Flygtningenævnet, den 22. november 2017.” Syri/2017/48/CHA
