syri201744

Nævnet meddelte i oktober 2017 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2015
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [sommeren] 2015, og at hun [efteråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Dansk Flygtningehjælp har den 28. marts 2017 på vegne af klageren klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at to mænd, som klageren mener, tilhører myndighederne i Syrien, udsatte hende for et fysisk overgreb af seksuel karakter i Tyrkiet. Klageren fortalte sin ældste søn om overgrebet, hvorefter sønnen informerede klagerens ægtefælle, som videre informerede klagerens familie i Syrien og hendes to brødre i Danmark om, hvad der var sket. Klagerens ægtefælle sagde til klageren, at hun selv var skyld i overgrebet, og at han ville forlade hende, da hun nu var uren. Klageren har derudover anført, at hendes familie er kendt for at begå æresdrab, og at klageren har to brødre i Danmark, som har truet med, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil blive udstødt og slået ihjel. Endelig har klageren anført, at hun i Danmark har indledt et forhold til en kristen mand, hvilket hendes familie er bekendt med. Familien betragter forholdet som forkert, og har i den forbindelse ligeledes truet med at slå klageren ihjel. Klagerens forklaring om voldtægten i Tyrkiet forekommer detaljeret og selvoplevet, og det samme gælder forklaringen om, hvorfor hun ikke i forbindelse med den oprindelige asylsagsbehandling forklarede om overgrebet. Flygtningenævnet lægger derfor forklaringen herom til grund. Det er dog ikke sandsynliggjort, at overfaldsmændene havde relationer til det syriske regime. Det bemærkes i den forbindelse, at det alene beror på klagerens formodning, at dette var tilfældet. Flygtningenævnet lægger videre forklaringen om, at klagerens familie handler ud fra de traditionsbestemte klanregler til grund, og at familien har fremsat dødstrusler mod hende og opfordret hende til at begå selvmord for at redde familiens ære. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at klageren ikke i Syrien vil kunne opnå tilstrækkelig myndighedsbeskyttelse mod familien, hvorfor det er sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Syrien vil være i konkret og individuel risiko for overgreb fra sin families side. Nævnet finder ikke, at der i sagen foreligger forhold, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren og hendes medfølgende barn opholdstilladelse efter § 7, stk. 2.” Syri/2017/44/CHA