Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske araber og sunni-muslimer fra [mindre by], Damaskus, Syrien. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har aftjent værnepligt i enhed [A] fra 2006 til 2008, hvilket i alt var et år og ti måneder. Den militære arbejdsenhed lå i området Al-Waeer i Homs. Han gjorde tjeneste i indkøbsenheden og havde som funktion at sælge kolonialvarer til militæret og lægge fliser. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de syriske myndigheder. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter de generelle forhold. Han har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er udeblevet fra genindkaldelse til militærtjeneste. Derudover har ansøgeren oplyst, at hans hus er blevet ramt tilfældigt af skud fra en kampvogn, og at der foregik skudvekslinger i hans bopælsområde. Om årsagen til, at han ikke ønsker at tage ophold i Libanon, har han oplyst, at han frygter, at Hizbollah vil aflevere ham til de syriske myndigheder, således at han kan aftjene militærtjeneste. Han har i den forbindelse oplyst, at hans brors søn er blevet udsat for dette. Han har desuden oplyst, at syrere bliver diskrimineret i Libanon, at syrere ikke har bevægelsesfrihed og at den libanesiske befolkning udsætter syrere for overgreb, idet de ikke bryder sig om syrernes tilstedeværelse i landet. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at hendes ægtefælle bliver genindkaldt til militærtjeneste. Hun har herudover henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Syrien. Om årsagen til, at hun ikke ønsker at opholde sig i Libanon, har hun oplyst, at hendes ægtefælle kan risikere at blive taget ved en libanesisk kontrolpost og sendt tilbage til Syrien. Flygtningenævnet lægger ansøgernes forklaring om deres asylmotiv til grund. Flygtningenævnet ligger endvidere til grund, at den mandlige ansøgers mor, som nu er afgået ved døden, var libanesisk statsborger. Næv-net vurderer herefter at ansøgerne må anses for isoleret set at være omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 1 i forhold til Syrien. Flygtningenævnet finder, at ansøgerne må antages at kunne opnå be-skyttelse i Libanon, jf. Udlændingelovens § 7, stk. 4. Nævnet har herved lagt vægt på, at den mand-lige ansøger har fået udstedt en opholdstilladelse i Libanon, der er gyldig frem til [starten af] 2018 på baggrund af, at ansøgerens mor var libanesisk statsborger. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af flere høringssvar fra Udenrigsministeriet, at en opholdstilladelse på tre år kan forny-es, og som hovedregel gives til en søn af en libanesisk mor, også selvom moren er afgået ved døden. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at den mandlige ansøger har et familiemæssigt netværk i Libanon, som har opholdstilladelse i Libanon. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at den mandlige ansøger ikke har haft personlige konflikter i Libanon med myndigheder eller Hizbollah, nævnet bemærker det alene beror på ansøgerens egne formodninger, at han i Libanon ville risikere, at Hizbollah afleverer ham til de syriske myndigheder. Der forhold at syrere lever under generelt van-skelige forhold i Libanon finder nævnet ikke har en sådan karakter, at Libanon ikke kan tjene som første asylland. Den kvindelige ansøgers asylmotiver i det hele afledt af den mandlige ansøgers asylmotiv. Nævnet lægger til grund, at ansøgernes tidligere og af flere omgange har fået udstedt og fornyet en opholdstilladelse til Libanon. Spørgsmålet om, hvorvidt det ville være muligt at indrejse i Libanon, er et udsendelsesspørgsmål, der ikke henhører under Flygtningenævnets kompetence. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2017/43/IVK
