syri201740

Nævnet meddelte i september 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Syri-en. Indrejst i 2015. 
Flygtningenævnet udtalte:
”Flygtningenævnet har behandlet sagen på skriftligt grundlag i henhold til udlændingelovens § 56, stk. 4, nr. 2, jf. § 53, stk. 6. Sagen er afgjort på formandskompetencen, jf. udlændingelovens § 53, stk. 10. Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været med-lem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [primo sommeren] 2015, og at han [ultimo som-meren] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Udlændinge-styrelsen har forlænget klagerens opholdstilladelse den [medio sommeren] 2016 og den [ultimo sommeren] 2017. Ved e-mail af [ultimo sommeren] 2017 har Dansk Flygtningehjælp på vegne af klageren klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om op-holdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ved e-mail af [to dage senere] 2017 har Udlændingestyrelsen udtalt, at Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren nu opfylder betingel-serne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, henset til hans alder og baggrundsoplysningerne på området, herunder Udlændingestyrelsens rapport fra februar 2015: ”Syria: Military Service, Mandatory Self-Defence Duty and Recruitment to the YPG”. Flygtninge-nævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at klageren, der er født […], og som på nuvæ-rende tidspunkt er over 18 år gammel, er i risiko for at blive indkaldt til militæret i Syrien, hvorefter han opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klageren ikke ønsker at aftjene værnepligt i den syriske hær. Flygtningenævnet finder således efter de for nævnet foreliggende baggrundsoplysnin-ger, herunder ”Syria: Military Servicve, Mandatory Self-Defence Duty and Recruitment to the YPG” fra februar 2015 og ”Syria Update on Military Service, Mandatory Self-Defence Duty and Recruitment to the YPG” fra oktober 2015, at aftjening af værnepligt vil indebære nærliggende risi-ko for, at klageren vil blive tvunget til at deltage i alvorlige menneskerettighedsovertrædelser. End-videre fremgår det blandt andet af Udenrigsministeriets notat af 15. januar 2014 vedrørende forhol-dene for aftjening af værnepligt i Syrien, at syrisk lovgivning ikke giver adgang til at nægte militær-tjeneste, og at unge syriske mænd, der aftjener deres værnepligt, kan komme ud for ordrer om at skyde på civile, samt at kontrolofficerer fra betroede grupper har umiddelbar bemyndigelse til at slå enhver soldat eller officer ihjel, hvis vedkommende mistænkes for at ville ønske eller forsøge at desertere, eller hvis vedkommende på anden vis ikke udfører sin pligt. Der kan derudover henvises til rapport fra Migrationsverket: ”Temarapport: Reguljär och irreguljär syrisk militärtjänst 2.0” fra december 2015. Det fremgår af Udenrigsministeriets hørringssvar af 1. juli 2016 vedrørende gen-indkaldelse til militærtjeneste, at det fortsat følger af syrisk lovgivning, at alle mandlige syriske statsborgere indkaldes til militærtjeneste, så snart de fylder 18 år. Det findes herefter sandsynlig-gjort, at der på baggrund af forholdene om værnepligt i Syrien må anses at foreligge en konkret og individuel risiko for klageren for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren meddeles derfor opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2017/40/SSM