Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”[…] Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med ansøgerens forklaring til grund, at ansøgeren har været ansat i sikkerhedstjenesten i Syrien, at han er deserteret derfra og på et senere tidspunkt har været fængslet og udsat for tortur i Syrien. Ved vurderingen af ansøgerens nærmere forklaring om tilknytningen til sikkerhedstjenesten bemærker Flygtningenævnet imidlertid, at ansøgerens forklaring herom i nævnet har været afglidende og tøvende, og således at ansøgeren gentagende gange har svaret generelt og upræcist på enkle, konkrete spørgsmål. Han har tillige forklaret divergerende og udbyggende vedrørende en række detaljer. Ansøgeren har herunder forklaret divergerende om, i hvilken periode han var ansat i sikkerhedstjenesten samt om de demonstrationer, hvor han var til stede for sikkerhedstjenesten. Dette gælder både antallet af demonstrationer, tidspunktet for hvornår demonstrationerne fandt sted, og ved hvilke af disse demonstrationer, han fik ordrer om at transportere demonstranter til fængsler og antallet af anholdte under transporterne. Endvidere har ansøgeren afgivet uoverensstemmende forklaringer om perioden mellem den fjerde demonstration og udrejsen til Libanon, herunder længden af perioden. Uanset at nævnet lægger til grund, at ansøgerens hukommelse kan være svækket efter tortur, finder Flygtningenævnet, at der er så betydelige forskelle mellem ansøgerens forklaringer, at nævnet ikke kan lægge ansøgerens oplysninger om, at han var tvunget til at udføre arbejdet for sikkerhedstjenesten, samt om hans underordnede rolle og oplysninger om hans nærmere opgaver for sikkerhedstjenesten, til grund. Nævnet kan herunder ikke lægge til grund, at ansøgeren har løsladt anholdte fanger. Ansøgeren er som bestemt af Udlændingestyrelsen isoleret set omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og nævnet skal alene tage stilling til, om der er grundlag for at udelukke ansøgeren fra at få opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 5. Udlændingestyrelsens afslag på asyl er begrundet med, at ansøgeren er omfattet af artikel 27, stk. 2, litra e, i Rådets afgørelse 2015/1836/FUSP af 12. oktober 2015 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP af 31. maj 2013 om restriktive foranstaltninger over for Syrien. Efter artikel 27, stk. 2, litra e, skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at hindre indrejse af syv nærmere anførte grupper af personer i Syrien, herunder medlemmer af de syriske sik-kerhedstjenester, som har gjort tjeneste efter den 1. maj 2011. Der henvises i stk. 2 blandt andet til afgørelsens indledende betragtning 10, hvorefter de syriske sikkerhedstjenester er et centralt instrument, som regimet bruger til at gennemføre sine undertrykkende politikker og begå krænkelser af menneskerettighederne, og at der er alvorlig risiko for, at deres tjenestegørende tjenestemænd vil begå yderligere krænkelser. For så vidt angår tidligere embedsmænd i sikkerhedstjenesterne har Rådet vurderet, at disse kan forventes fortsat at have indflydelse inden for regimet. Efter det oplyste tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgeren er omfattet af artikel 27, stk. 2. Sammenhængen med artikel 27, stk. 1, 3 og 4, samt den i stk. 1 nævnte liste kan ikke føre til et andet resultat. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder om ansøgerens personlige forhold og familie, hvor ansøgerens ægtefælle, der ikke er udrejst af Syrien sammen med ansøgeren, i Danmark er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, finder Flygtningenævnet ikke, at der foreligger sådanne særlige grunde, der taler for, at ansøgeren alligevel skal meddeles opholdstilladelse, jf. § 10, stk. 5, sidste led. En proportionalitetsafvejning efter det anførte i artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller andre konventionsbestemmelser kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2017/39
