syri201738

Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk araber og muslim fra [navngivent kvarter], Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at hun [i efteråret] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. [I foråret] 2017 har [partsrepræsentanten A] på ansøgerens vegne klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller subsidiært § 7, stk. 2. [Partsrepræsentanten A] har til støtte herfor oplyst, at klageren bør tildeles samme status som sin bror, [B], der er blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. [Partsrepræsentanten A] har i den forbindelse henvist til beskyttelsesbehovet, jf. bilag om ”Refugee women and international protection”, ligesom [partsrepræsentanten A] har henvist til afsnit 8 i ”UNHCRs Eksekutivkomites konklusion nr. 24, 1981”. Flygtningenævnet finder, at de forhold, som klageren har påberåbt sig til støtte for, at hun skal meddeles opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke kan føre til en ændret vurdering af sagen. Flygtningenævnet tiltræder derfor, at opholdstilladelsen er meddelt i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at klageren ikke har haft konkrete eller personlige konflikter i Syrien. Det forhold, at klagerens bror – der ifølge klageren er født i 1993 – er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, kan ikke føre til et andet resultat. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse”. Syri/2017/38/MAD