Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Al Hasakah, Syrien. Klageren har sympatiseret med Al Party. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark i [efteråret] 2015, og at han i [vinteren] 2017 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har i [vinteren] 2017 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at blive fængslet, tvunget til militærtjeneste eller henrettet af de syriske myndigheder. Klageren har til støtte herfor videre oplyst, at PKK har forsøgt at rekruttere ham. Klageren har herom oplyst, at de syriske myndigheder har opsøgt klageren på hans bopæl i [sommeren] for at aflevere en skriftlig indkaldelse til militæret. Klageren har videre oplyst, at han de seneste 20 år har sympatiseret med partiet Al Party, som er et parti under det Kurdiske Demokratiske parti, og at partiet er imod de syriske myndigheder. Klageren har endeligt oplyst, at han i [efteråret] 2015 blev opsøgt af PKK på hans bopæl, hvor han blev kidnappet og udsat for tortur. Vedrørende den påberåbte indkaldelse til militærtjeneste finder Flygtningenævnet, at klageren har forklaret upræcist, divergerende og usammenhængende om hele forløbet i forbindelse hermed. Hertil kommer, at klagerens alder væsentligt overstiger den øvre aldersgrænse for indkaldelse i militæret. Hertil kommer, at klageren aldrig har aftjent værnepligt og er helt uden militære færdigheder og indsigt, ligesom han heller ikke er i besiddelse af specielle kompetencer, som militæret kunne antages at have brug for. Med hensyn til PKK’s forsøg på rekruttering af klageren og tilbageholdelsen af ham, har klageren forklaret divergerende og upræcist herom, herunder om antallet af henvendelser på bopælen og tidspunkterne herfor. Hertil kommer, at det ifølge baggrundsmaterialerne ikke er normalt med tvangsmæssig rekruttering til PKK, ligesom klageren heller ikke på troværdig vis har været i stand til at redegøre for, hvorfor PKK pludselig skulle vise interesse for hans person. Endelig har klageren forklaret upræcist om forløbet efter tilbageholdelsen. Klageren har forklaret, at han har sympatiseret med Al Party i cirka 20 år. Han har aldrig været medlem af partiet, men har på frivillig basis bistået partiet med diverse opgaver af ikke militær karakter. Klageren har for Flygtningenævnet forklaret upræcist og usammenhængende om disse aktiviteter. Der er ikke efter det foreliggende holdepunkt for, at klageren skulle være profileret i forhold til myndighederne på grund af aktiviteter for Al Party. Klageren har aldrig haft problemer med myndighederne af denne grund. Klageren antagelse af, at dette er tilfældet, beror alene på løse formodninger. Da klageren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til på troværdigvis at underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster Flygtningenævnet hans forklaring herom. Det kan herefter ikke lægges til grund, at klageren skulle være i konkret i modsætningsforhold til de syriske myndigheder eller PKK. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller § 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3.” Syri/2017/35/DMO
