Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at han [i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i begyndelsen af] 2017 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive tilbageholdt af myndighederne, idet han tidligere har været tilbageholdt af myndighederne. Klageren har herom oplyst, at han havde et trykkeri, som lavede tryk på stof og læder. I 2012 blev klageren tilbageholdt af myndighederne i sin butik. Han blev taget med til afdeling 40 og fik at vide, at han var sigtet for at printe nogle løbesedler. Klageren blev herefter fængslet. Efter omkring et år blev han frifundet af en dommer og løsladt. Efter sin løsladelse havde klageren det meget dårligt og blev hjemme i fire måneder. Herefter begyndte han at arbejde i sin butik igen. Omkring seks måneder efter sin løsladelse blev han stoppet og tilbageholdt ved en kontrolpost. Han blev igen beskyldt for at printe løbesedler. Klageren var fængslet i omkring seks måneder, hvorefter han blev løsladt mod betaling. Tre til fire måneder efter sin seneste løsladelse blev klageren endnu engang stoppet ved en kontrolpost. Klageren blev også denne gang tilbageholdt og beskyldt for at printe løbesedler. Han var tilbageholdt i 16-17 dage, hvorefter han blev løsladt mod betaling. I september eller oktober 2014 blev han ringet op af sin ægtefælle, der fortalte, at der havde været nogle personer fra afdeling 40, der havde sagt, at klageren skulle henvende sig til dem. Klageren turde ikke tage tilbage til sin bopæl og udrejste derefter af Syrien. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren under nævnsbehandlingen har svaret i generelle vendinger og har fremstået afglidende, når der er blevet spurgt ind til detaljer, ligesom han på centrale punkter har forklaret divergerende. Han har således under oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at han ved første tilbageholdelse var alene i forretningen, fordi det var frokosttid, mens han under asylsamtalen og under nævnsbehandlingen har forklaret, at der var to kunder tilstede. Under nævnsbehandlingen har han ikke kunnet redegøre for denne divergens. Endvidere har han forklaret divergerende om baggrunden for myndighedernes anholdelse af ham, idet han under nævnsbehandlingen i generelle vendinger har forklaret, at han kom i myndighedernes søgelys på grund af sin profession, mens han under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at myndighederne fandt løbesedler på gaden udenfor hans forretning. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at klageren har forklaret udbyggende om, hvorvidt myndighederne fortsat har interesse i ham, idet han først under nævnsbehandlingen har forklaret, at hans ægtefælle fortsat bliver opsøgt af myndighederne. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om baggrunden for flytningen af virksomheden og familiens bopæl i Damaskus. Endelig har nævnet lagt vægt på, at klageren og hans datter har forklaret forskelligt om relationerne til Hizbollah. Nævnet finder herefter ikke anledning til at iværksætte en torturundersøgelse. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2017/30/EMU
