Nævnet meddelte i juli 2017 opholdstilladelse (K -status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk kurder og sunni muslim fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015 sammen med [A], og at hun [i foråret] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har den 21. januar 2017 klaget til Flygtningenævnet over Udlændinge¬styrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse havde fået et barn med [A], og at dette burde have indgået i Udlændingestyrelsens vurdering af, hvorvidt hun er berettiget til den samme asylretlige status som [A], der er blevet meddelt opholds¬tilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har videre anført, at hende og [A’s] samliv, som følge af, at de har et fælles barn, bør sidestilles med et ægteskab. Flygtningenævnet tiltræder, at klagerens religiøse vielse med [A] ikke kan anerkendes som et ægteskab efter dansk ret. Flygtningenævnet finder herefter, at spørgsmålet er, om klageren og [A] på tidspunktet for deres udrejse fra Syrien havde haft et fast samliv af en sådan varighed, at det skal sidestilles med et ægteskab, og om klageren som følge af, at [A] har fået opholdstilladelse i medfør af § 7, stk. 1, kan meddeles opholdstilladelse efter denne bestemmelse. Flygtningenævnets flertal lægger i overensstemmelse med klagerens og [A’s] forklaringer til Udlændinges¬tyrelsen til grund, at klageren og [A], efter at have kendt hinanden i to måneder, blev religiøst viet [i efteråret] 2014. Det lægges videre til grund, at parret reelt var afskåret fra at få vielsen officielt registreret i Syrien som følge af, at [A] var i de syriske myndigheders søgelys, fordi han ikke ønskede at aftjene værnepligt. Det kan endelig lægges til grund, at klageren og [A] i omkring 13 måneder fra vielsen, indtil de [i efteråret] 2015 sammen udrejste fra Syrien, levede sammen, og at de sammen indrejste i Danmark, hvor klageren omkring en måned efter indrejsen fødte deres fælles barn. Flygtningenævnet flertal finder på denne baggrund, at klageren og [A] må anses for at have etableret et familieliv, der er omfattet af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og dermed må sidestilles med et ægteskab. Som følge heraf finder flertallet, at klageren og det medfølgende barn, [B], skal meddeles opholdstilladelse i med¬før af udlændingelovens § 7, stk. 1, i konsekvens af, at [A], har fået opholdstilladelse i medfør af denne bestemmelse.” Syri/2017/28/mvln
