Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk araber og muslim fra Aleppo, […], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2016, og at klageren og hans barn [i vinteren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Dansk Flygtningehjælp har [i sommeren] 2017 på vegne af klageren klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor henvist til, at han i 2012 blev tilbageholdt af Den Frie Syriske Hær. Klageren blev løsladt mod betaling af en løsesum. Efter løsladelsen blev klageren af sin ven [A] oplyst om, at klageren er kommet i de syriske myndigheder søgelys. Myndighederne mistænker klageren for at samarbejde med Den Frie Syriske Hær, idet han har betalt penge til dem. Klageren er på intet tidspunkt efter sin løsladelse blevet opsøgt af de syriske myndigheder. De syriske myndigheder har opsøgt klagerens svigerfamilies bopæl en enkelt gang efter klagerens udrejse af hjemlandet. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort omstændigheder, der indebærer, at han opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 2. Nævnet finder således, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han har en konkret og individuel konflikt med de syriske myndigheder, jf. herved udlændingelovens § 7, stk. 1, i anledning af, at han i forbindelse med sin kidnapning i 2012 har betalt løsepenge til Den Frie Syriske Hær. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren har forklaret udbyggende og divergerende om den bistand, som han modtog fra [A], og at klageren gennem en længere periode på op mod tre år har kunnet opholde sig hos sin svigerfamilie i den regeringskontrollerede del af Aleppo uden konkrete problemer. Det er endvidere indgået i nævnets vurdering, at klageren ikke ved, om der udtrykkeligt er blevet spurgt efter ham, i forbindelse med at svigerfamiliens bopæl blev eftersøgt af myndighederne på et tidspunkt efter hans udrejse af Syrien, ligesom klageren har forklaret, at der heller ikke er sket noget med hans familie, der boede hos svigerfamilien. Oplysningerne om hans familiemæssige baggrund, herunder de tidligere familiemæssige relationer til Det Muslimske Broderskab, og den omstændighed, at klageren kommer fra et oprørskontrolleret område, kan ikke i sig selv og i øvrigt henset til klagerens og dennes families langvarige ophold i Aleppo, føre til en anden vurdering. Nævnet finder heller ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han har en konkret og individuel konflikt med Den Frie Syriske Hær, der kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet har herved lagt vægt på, at forholdet, der stammer fra 2012, må anses for afsluttet. På den baggrund stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse, hvorefter klageren og dennes barn er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3.” Syri/2017/27/JOL
