Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i foråret] 2015, og at han [i efteråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har den [i vinteren] 2015 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af de syriske myndigheder, idet myndighederne anklager klageren for at hjælpe den syriske opposition. Videre har klageren henvist til, at han frygter de syriske myndigheder, idet han er blevet genindkaldt til militæret i [sommeren] 2015. Klageren har endeligt henvist til, at han frygter Islamisk Stat eller den Frie Syriske Hær, da klageren har en formodning om, at en af grupperne har opsøgt hans fabrik. Klageren har herom oplyst, at han blev opsøgt af to ukendte personer på sin fabrik [i sommeren] 2014. De to personer ville have, at klageren syede 1500 uniformer til dem. Klageren nægtede dette, og de to personer krævede i stedet, at klageren betalte tre millioner lira til modstandsbevægelsen indenfor ti dage. Omkring to til tre dage senere foretog det syriske militær en razzia af klagerens fabrik, og klageren blev anklaget for at støtte modstandsbevægelsen. Klageren var ikke på fabrikken, da razziaen fandt sted. Samme dag flygtede klageren med sin familie til [A], Afrin. [I vinteren] 2015 spurgte to ukendte personer efter klageren hos muktharen i [A]. Samme dag flygtede klageren ud af Syrien. I starten af [sommeren] 2015 fortalte muktharen klagerens familie, at de syriske myndigheder ledte efter klageren. Klageren har forklaret, at han blev opsøgt af nogle personer, der anmodede ham om at sy 1500 uniformer, og da han nægtede dette, krævede de, at han skulle betale tre million syriske lira, hvilket han oplyste dem om, at han ikke kunne. Klageren har under nævnsmødet svaret afglidende på, om han fik oplyst nogen konsekvenser af manglende betaling, eller om han drog sine egne konklusioner. Klageren har endvidere under asylsamtalen forklaret, at han ikke var klar over, hvilken oppositionsgruppe, disse mennesker tilhørte, mens han under nævnsmødet har forklaret, at de tilhørte ISIL. Klageren har videre forklaret, at han aldrig har talt direkte med myndighederne i forbindelse med ransagningen, hvorimod klagerens ægtefælle til sin asylsamtale har forklaret, at klageren i forbindelse med ransagningen af fabrikken blev afhørt af myndighederne om sin forbindelse til oprørsgrupper, og at han bestak myndighedspersonerne. Endelig har klageren forklaret, at han aldrig har støttet oppositionen, ligesom der ikke under ransagningen blev fundet noget, der kunne forbinde ham med oprørsgrupper. Klageren har under asylsamtalen forklaret, at han blev opsøgt af muktharen og talte med denne, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han aldrig selv har talt med muktharen, ligesom klageren har forklaret divergerende om, hvornår muktharen opsøgte ham og hans familie. Endelig har klageren forklaret, at da muktharen opsøgte hans familie efter klagerens udrejse, nævnte muktharen ikke direkte, at klageren skulle genindkaldes til militærtjeneste, men at det beror på klagerens egen formodning, at henvendelsen drejede sig om dette. Når sammenholdes med, at det efter nævnets baggrundsoplysninger om, at det som altovervejende hovedregel er mænd op til 42 år, der genindkaldes til militæret, med at klageren aldrig har modtaget våbentræning og med, at klageren ikke besidder særlige militære kundskaber, finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han er blevet indkaldt til den syriske hær eller er i risiko herfor, ligesom han ikke har sandsynliggjort, at han i øvrigt har en konflikt med modstandsgrupper eller med regimet. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for overgreb, omfattet af EMRK artikel 3, men at klageren ikke har sandsynliggjort, at risikoen er begrundet i individuelle omstændigheder. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2017/26/SEL
