Nævnet meddelte i juni 2017 opholdstilladelse (midlertidig beskyttelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3) til en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Aleppo, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter ISIL og den generelle situation. Han har under sine samtaler med Udlændingestyrelsen oplyst, at PKK ønskede at hverve hans ældste søn, [M], eller ansøgerens datter, [S], der på det tidspunkt var mindreårige. Ansøgeren tilbød selv at hjælpe PKK, så børnene kunne blive skånet. Ansøgeren fungerede som vagt i to måneder ved en kontrolpost ved en hovedvej mellem Afrin og Azaz. Ansøgeren var bevæbnet, men han har ikke affyret sit våben, ligesom han ikke har tilbageholdt eller været med til at afhøre folk. Ansøgeren har til sin advokat og under nævnsmødet oplyst, at hans oprindelige asylmotiv er opdigtet for at få en bedre opholdstilladelse og for at få muligheden for at blive familiesammenført. Han har ikke gjort tjeneste i nogen organisation, ligesom hans børn heller ikke er søgt hvervet. Ansøgeren har aldrig været politisk aktiv. Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen forklaret endog særdeles upræcist og svævende om sine aktiviteter for PKK, herunder blandt andet om, hvor han holdt vagt, og hvad hans aktiviteter eksakt gik ud på, ligesom han har forklaret upræcist om, at hans børn skulle være blevet søgt hvervet af PKK. Ansøgeren har for Flygtningenævnet erkendt, at disse oplysninger ikke er korrekte, og at han og familien flygtede fra hjembyen på grund af de generelt vanskelige forhold i forbindelse med borgerkrigen i Syrien. Når der henses til det ovenfor anførte vedrørende ansøgerens forklaringer til Udlændingestyrelsen sammenholdt med ansøgerens fremtræden og forklaring til Flygtningenævnet, lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren ikke har udført aktiviteter for PKK, og at han heller ikke på anden måde har været politisk aktiv for organisationen. Sammenfattende finder Flygtningenævnet derfor ikke, at ansøgeren skal udelukkes fra at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 10, stk. 5. Det kan derfor ikke lægges til grund, at ansøgeren ved udrejsen var personligt og individuelt forfulgt, eller at han ved en tilbagevenden til Syrien risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det kan heller ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet på grund af individuelle forhold hos ham skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Derimod findes ansøgeren på grund af de nuværende generelle forhold i Syrien, hvor der foregår vilkårlig voldsudøvelse og angreb mod civile at være i en reel risiko for at blive udsat for sådanne overgreb. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3.” Syri/2017/24/MKT
