Nævnet meddelte i maj 2017 opholdstilladelse (§ 7, stk. 3) til en mandlig statsløs palæstinenser samt et barn fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning. Ansøgeren er palæstinenser fra Amman, Jordan og angiveligt jordansk statsborger. Ansøgeren har været medlem af Al Jabha Al Dimoqratia Li Tahrir Falastin. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er statsløs palæstinenser, og at han ikke længere kan opholde sig i Syrien på grund af krigen og de generelle forhold i landet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han er født i Jordan af palæstinensiske forældre. Ansøgerens forældre opnåede statsborgerskab i Jordan, hvilket ansøgeren ligeledes gjorde. Ansøgeren udrejste af Jordan omkring 1970 på grund af en konflikt med sin morbror, og ansøgeren tog derefter ophold i Syrien. Ansøgeren blev efterfølgende fængslet af de israelske myndigheder i omkring 15 år og fik efter sin løsladelse i 1985 lov til at tage ophold i Syrien igen. Ansøgeren opnåede dog ikke opholdstilladelse eller statsborgerskab i Syrien, men fik et dokument, der gav ham lov til at opholde sig i Syrien. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret, at han er født i Jordan og oprindeligt havde jordansk statsborgerskab. Han udrejste af Jordan til Syrien som 16 årig og blev i Yarmouk-lejren tilknyttet en oprørsgruppe, som han tog til Golanhøjderne sammen med. Her blev han arresteret af det israelske militær, blev idømt livsvarigt fængsel og afsonede 15 års fængsel, indtil han i 1985 blev løsladt som følge af en stor fangeudveksling. Fangeudvekslingen foregik ved hjælp af Røde Kors. Jordan nægtede at modtage de løsladte palæstinensere og efter forhandlinger endte det med, at Yassir Arafat og dennes folk fik tilladelse til at komme til Jordan, mens det fly, ansøgeren var med, blev nægtet landingstilladelse i Jordan og måtte lande i Libyen. Ansøgeren og de resterende palæstinensere fik senere tilladelse til at rejse til Syrien, hvor ansøgeren herefter tog ophold. Ansøgeren har flere gange forsøgt at få udstedt pas hos de jordanske myndigheder, første gang i 1986, senest i 2004, med det formål at vende tilbage til Jordan, men har hver gang fået afslag. Som følge heraf anlagde ansøgeren sag mod de jordanske myndigheder med en klage over, at han ikke kunne få udstedt pas. Den jordanske Højesteret afviste sagsanlægget ved afgørelse af [sommeren] 2004. Ansøgeren har videre forklaret, at han i forbindelse med Højesterets afgørelse af sin svoger fik oplyst, at myndighederne havde frataget ham hans nationalitetsnummer. Ansøgeren har fremlagt skrivelse af [foråret] 2017 fra det jordanske indenrigsministerium, hvorefter ansøgeren den [efteråret] 2005 har mistet sit jordanske statsborgerskab. Dette understøttes ligeledes af nævnets baggrundsoplysninger om jordansk statsborgerskab og fratagelse af samme. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ikke er jordansk statsborger. På baggrund af ansøgerens troværdige forklaring om flere afslag over en lang årrække på at opnå pas med henblik på indrejse i Jordan og det forhold, at ansøgeren findes at have sandsynliggjort, at han er blevet frataget sit jordanske statsborgerskab, finder nævnet, at ansøgeren personligt og individuelt vil være afskåret fra at indrejse i Jordan, hvorfor Jordan ej heller kan betragtes som ansøgerens hjemland. Sammenfattende finder Flygtningenævnet derfor, at ansøgeren og dennes mindreårige søn asylretligt ikke skal vurderes i forhold til Jordan. Ansøgeren og dennes mindreårige søn skal herefter asylretligt vurderes i forhold til Syrien. Hverken den mandlige ansøger eller dennes mindreårige søn vil ved en tilbagevenden til Syrien være i risiko for forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Da risikoen for overgreb i Syrien ikke er begrundet i individuelle omstændigheder, er den mandlige ansøger og hans mindreårige søn heller ikke omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Da imidlertid risikoen har baggrund i en særlig alvorlig situation i Syrien som følge af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, finder Flygtningenævnet, at den mandlige ansøger og hans mindreårige søn er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og et medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3.” Syri/2017/20/THJ
