Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2015, og at han [i sommeren] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har den [i efteråret] 2016 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive tvangsrekrutteret af PKK. Allerede kort tid efter familiens flugt til Afrin begyndte PKK at vise interesse for klagerens storebror, [navn på storebror], ved at efterspørge ham på familiens daværende bopæl. Klageren fik desuden gennem sin fars fætter kendskab til, at hans navn stod på en liste tilhørende PKK, Farens fætter har en for klageren ukendt position i PKK. Listen fungerer som en form for database, og PKK tager afsæt i denne liste, når de indkalder kurdere til militærtjeneste. Klagerens fem brødres navne fremgår også af listen. Klagerens forældre har på ny taget ophold i Afrin, og PKK efterspurgte allerede kort tid efter familiens tilbagevenden til Afrin både klageren og hans brødre flere gange på familien bopæl. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren fremtræder med den fornødne modenhed til at gennemgå en asylbehandling. Uanset at der i det foreliggende baggrundsmateriale foreligger oplysninger om hvervning til PKK, kan Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han konkret er blevet søgt hvervet til PKK, til grund. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om opsøgningerne af hans familie ikke fremstår konsistente og er præget af divergenser. Ansøgeren har således navnlig afgivet divergerende forklaringer om, hvorvidt der i forbindelse med opsøgningen af broren i værkstedet blev spurgt nærmere ind til ansøgeren, og om hvornår denne opsøgning har fundet sted. Under disse omstændigheder – og uanset ansøgerens alder, herunder på tidspunktet for samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2015 – har ansøgeren således ikke sandsynliggjort, at han opfylder betingelserne for at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Den del af ansøgerens forklaring, der vedrører spørgsmålet om tilstedeværelsen af en hvervningsliste, kan ikke føre til en anden vurdering. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2017/12/DH
