Nævnet meddelte i december 2016 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk kurder og ikke troende fra Al-Hasakah, Syrien. Klageren har i forbindelse med sin klage oplyst, at han har været medlem af Det Kurdiske Demokratiske Parti siden 2000. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [ultimo] 2015, og at han [i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [ultimo] 2016 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ikke har oplyst til Udlændingestyrelsen, at han har været medlem af Det Kurdiske Demokratiske Parti i Syrien siden 2000, fordi han frygtede, at det kunne skade hans familie i Syrien, og at det ville komme de syriske myndigheders kendskab. Derudover frygtede ansøgeren tolken til samtalen med Udlændingestyrelsen, fordi han var arabisk og lignede en mand, der arbejdede for det hemmelige politi i Syrien. Om sit politiske engagement har ansøgeren oplyst, at han i forbindelse med sit medlemskab været med til at uddele kurdiske aviser og deltaget i mange demonstrationer imod det syriske styre. I forbindelse med en demonstration for frihed og rettigheder, der foregik i [navngivet landsby] [ultimo] 2014, blev ansøgeren, sammen med mange andre, anholdt af de syriske myndigheder. Ansøgeren blev låst inde på en skole, hvor han blev slået og truet, samt udsat for voldtægt to gange. Ansøgeren er overbevist om, at myndighederne er klar over hans politiske tilknytning til Det Kurdiske Demokratiske Parti. Ansøgeren var tilbageholdt i ti dage, hvorefter PKK fik kontrol over området, hvor skolen lå. I den forbindelse lykkedes det ansøgeren at flygte, og han opholdt sig herefter på forskellige adresser i Al-Hasaka-området frem til sin udrejse i [efteråret] 2015. Ansøgeren har oplyst, at han altså ikke var tilbage på sin bopæl efter tilbageholdelsen, og de oplysninger han har givet til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 er derfor alene baseret på, hvad hans børn og ægtefælle har fortalt ham. Ansøgeren har forklaret, at det forhold, at Muktaren to til tre måneder inden ansøgerens udrejse kom på ansøgers bopæl og spurgte efter ham, ikke drejede sig om, at han skulle melde sig til værnepligt, men derimod om, at myndighederne ville have fat i ham på grund af hans politiske tilhørsforhold og hans aktiviteter for Det Kurdiske Demokratiske Parti. Ansøgerens forklaring om sine politiske aktiviteter er divergerende og udbyggende, og Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge ansøgerens nye forklaring til grund. Ansøgeren har til samtalen med Udlændingestyrelsen forklaret, at han ikke har været medlem af et politisk parti og ikke har haft politiske aktiviteter, hvorimod ansøgeren overfor Dansk Flygtningehjælp har oplyst, at han var efterstræbt af myndighederne, da han var medlem af Al-Parti, har uddelt kurdiske aviser og deltaget i mange demonstrationer, ligesom han har været tilbageholdt og udsat for overgreb. Et flertal af Flygtningenævnet finder, at uanset aldersgrænsen for genindkaldelse til militæret efter lovgivningen er 42 år, fremgår det af en række baggrundsoplysninger, herunder Udenrigsministeriets notat af 1. juli 2016, at lokale kilder angiver, at i praksis genindkaldes mænd op til 45 år eller ældre, særligt i tilfælde, hvor den enkelte person, som i denne konkrete sag, besidder særlige kundskaber. Et flertal af Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i individuel risiko for forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren opfylder således betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Syri/2016/96/DH
