Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt tre børn fra Syrien. Indrejst i 2014, og blev af Udlændingestyrelsen i 2015 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3.
”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel, straffet eller bortført. Til støtte for sit asylmotiv har klageren anført, at hun har arbejdet som sygeplejerske på et hospital i Damaskus, samt at hun ofte har været presset af de syriske myndigheder til at tage vagter på forskellige militærbaser. Hun følte sig nødsaget til at flygte, idet hun frygtede, at de syriske myndigheder ville slå hende ihjel, såfremt hun ikke gjorde, som de bad hende om. Klageren har endvidere henvist til, at hun frygtede at blive bortført, idet der er mangel på sygeplejersker i Syrien. Klageren har endelig henvist til, at hendes ægtefælle flere gange er blevet opsøgt af de syriske myndigheder, der har spurgt efter klageren, idet hun har forladt sit arbejde på en militærbase uden tilladelse. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse til grund, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klageren fra 1999 til 2014 har haft ansættelse som sygeplejerske på et hospital i Damaskus. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at hun som følge af sin ansættelse på hospitalet er blevet beordret at gøre tjeneste på et militærhospital og af den grund besluttede sig for at flygte, til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren har forklaret udbyggende om denne centrale del af asylmotiv. Klageren har således til oplysnings- og motivsamtalen [i] marts 2015 i Udlændingestyrelsen om sit asylmotiv henvist til, at hun har forladt Syrien, fordi der er krig og ingen sikkerhed i landet mere. Klageren har endvidere henvist til, at hun frygter, at børnene vil blive dræbt, fordi der falder bomber, mens børnene er i skole. Klageren har desuden forklaret, at der er mangel på sygeplejersker, hvorfor disse bliver bortført, så de kan hjælpe rundt omkring. Klageren har ikke selv været udsat for bortførelse, men frygtede dette som følge af sit erhverv. Klageren oplyste endelig, at hun ikke havde haft problemer med den syriske regering eller andre grupperinger i landet, ligesom der ikke var andre grunde til, at hun havde forladt hjemlandet. Klageren har derimod over for Flygtningenævnet forklaret, at hun i 2014 fik at vide, at hun skulle arbejde på et militærhospital, og at hun samme dag besluttede sig for at flygte. Klageren har endvidere over for nævnet forklaret, at myndighederne fra juli til oktober 2014 henvendte sig på bopælen og spurgte efter klageren, men at hun sammen med familien var flyttet til et værelse i en anden lejlighed, hvor de gemte sig. Derudover har klageren over for Flygtningenævnet forklaret, at hendes ægtefælle i Syrien er blevet kontaktet tre gange af syriske soldater efter klagerens udrejse af Syrien. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren på en overbevisende måde har redegjort for den ændrede forklaring. Flygtningenævnet bemærker, at klageren, foreholdt den udbyggende forklaring om asylmotivet, forklarede, at hun ville beskytte sin ægtefælle, og derfor ikke fortalte de danske myndigheder om sine konflikter med de syriske myndigheder. Af den grund kan der ikke lægges nogen vægt på denne udbyggede forklaring om konflikterne i hjemlandet, herunder henvendelserne hos klagerens ægtefælle. Hertil kommer, at det fremgår af Udenrigsministeriets høringsvar [fra] marts 2016, at det hospital, hvor klageren arbejdede, er et offentligt civilhospital under det syriske sundhedsministerium. Det fremgår endvidere af høringssvaret, at personalet på civile hospitaler i Syrien ikke kan blive pålagt at arbejde på et militærhospital. Det forhold, at klageren har haft ansættelse som sygeplejerske i Syrien kan efter nævnets praksis ikke i sig selv begrundelse opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Tilsvarende kan det forhold, at klageren måtte være udrejst illegalt af Syrien ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet finder på den baggrund ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun har været eller vil være udsat for forfølgelse eller overgreb begrundet i konkrete og individuelle omstændigheder. Klageren og hendes tre medfølgende børn opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Syri/2016/95/NKE
