Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra […], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter myndighedernes overgreb. Han frygter endvidere at blive indkaldt til at arbejde for det syriske militær under Civiludvalget, ligesom han frygter, at hans familie vil blive skadet som følge af hans udrejse. Han frygter endelig de generelle forhold i Syrien. Han har over for Udlændingestyrelsen oplyst, at de syriske myndigheder anklager ham, der er engelsklærer, for at sabotere sine elevers tankegang, og at han to gange har haft problemer med at få udleveret en straffeattest til brug for undervisningsjobbet. Han blev omkring to måneder før sin udrejse standset ved et checkpoint tæt på […]-området, hvor en ukendt soldat fortalte, at han skulle passe på sig selv, fordi militæret havde hans navn. Han er to til tre gange blevet tilbageholdt i to til fire timer på forskellige checkpoints, hvor han er blevet slået og kaldt grimme ting. Klageren har ved indgivelsen af klagen til Flygtningenævnet i alt væsentligt gentaget sit asylmotiv og oplysningerne til støtte herfor og har herunder præciseret, at han frygter, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil blive indkaldt til The National Defence, samt at han frygter, at regimet i hjemlandet vil hævne sig på ham. Udlændingestyrelsen har ikke i sin afgørelse tilsidesat klagerens forklaring. Herefter, og efter en konkret vurdering af det af klageren anførte til støtte for sin ansøgning og klage, har Flygtningenævnet besluttet at behandle sagen på skriftligt grundlag, jf. udlændingelovens § 56, stk. 4, nr. 2, jf. § 53, stk. 6. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med klagerens egen forklaring til grund, at han aldrig har været anholdt eller fængslet i forlængelse af sin tilbageholdelse på checkpoints, og at han aldrig er blevet indkaldt til aftjening af militærtjeneste i Civiludvalget. På denne baggrund, og da det alene beror på klagerens egne ubekræftede formodninger, at han vil blive indkaldt til aftjening af militærtjeneste, og at han og hans familie risikerer myndighedsovergreb, findes klageren ikke at have sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet er i reel risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2016/93/JOL
