Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunni muslim fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i foråret] 2015, og at han [i foråret] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i foråret] 2016 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har under Udlændingestyrelsens behandling af sagen henvist til, at han som led i sin ansættelse på et hospital behandlede en person fra oppositionen, på trods af at hans afdelingsleder havde forbudt ham dette, og at han som følge heraf er efterlyst af regimet. Klageren formoder, at hans afdelingsleder har videreformidlet oplysningerne til efterretningstjenesten, da disse har efterspurgt klageren på hans arbejdsplads. Klageren har videre henvist til, at han frygter oppositionen, da han har været statsansat. Klageren har i den forbindelse oplyst, at han er blevet kaldt forræder, når han skulle krydse et checkpoint tilhørende oppositionen. Flygtningenævnet lægger den del af klagerens forklaring til grund, der relaterer sig til hans ansættelsesforhold på et hospital. Nævnet finder imidlertid ikke, at klagerens forklaring om den episode, der angiveligt udløste, at sikkerhedstjenesten fik interesse for ham, kan lægges til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om episoden, hvor han mod afdelingslederens ordre behandlede en person fra oppositionen. Klageren har således både i asylansøgningsskemaet og under sin første samtale med Udlændingestyrelsen oplyst, at det var en generel ordre, der var udstedt fra højeste sted. Han har under asylsamtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2015 derimod forklaret, at ordren blev givet direkte til klageren, og at han ikke ved, om den blev givet til andre. Klageren har endvidere forklaret divergerende om selve episoden, hvor afdelingslederen skulle have befundet sig ved siden af ham, da han i strid med ordren foretog behandling, idet han først under nævnsmødet har forklaret, at afdelingslederen opfordrede ham til at foretage en fejlbehandling, således at patienten døde, og foreholdt at han tidligere havde forklaret, at han fik forbud mod at behandle patienten, fremkom klageren ikke med nogen rimelig forklaring på denne divergens. Nævnet bemærker generelt, at klageren har svaret afglidende på spørgsmål om centrale elementer vedrørende hændelsen, hvor han angiveligt behandlede en person fra oppositionen. Nævnet finder herefter efter en samlet konkret vurdering, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han har været udsat for en individuel forfølgelse. Den omstændighed, at klageren ved en enkelt lejlighed er blevet kaldt forræder ved et checkpoint, kan ikke føre til en ændret vurdering. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2016/89/JOL
