Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt mindreårige barn fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Klageren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra […], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter overgreb, dels som følge af hendes sønners manglende efterlevelse af indkaldelse til militærtjeneste, dels som følge af, at hun har hjulpet oprørerne med vand, mad og pleje. Familiens bopæl blev tre gange opsøgt af nationalforsvaret, hvorunder der blev fremsat trusler over for klageren, ægtefællen og datteren som følge af, at klagerens sønner havde unddraget sig militærtjeneste, og fordi klageren havde støttet oprørerne. Klageren har fra tidligere naboer fået oplyst, at familiens hus er blevet ransaget og efterfølgende er brændt ned. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, som forklaret af klageren, at personer fra nationalforsvaret ved henvendelser på klagerens families bopæl påtalte, at klageren havde støttet oprørere i området. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at klageren hverken i asylansøgningsskemaet eller til oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2015 har omtalt nogen form for støtte til oprørere. Uanset om det lægges til grund som forklaret af klageren, at nationalforsvaret ved de tre henvendelser på familiens bopæl påtalte sønnernes manglende efterlevelse af indkaldelse til militærtjeneste, finder Flygtningenævnets flertal ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun er kommet i et sådant modsætningsforhold til myndighederne, at hun – som følge af sine individuelle forhold – vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, således at der på dette grundlag skal ske statusændring. Flertallet finder det således ikke sandsynliggjort, at klageren personligt har haft konflikter i Syrien. Flertallet har herved navnlig lagt vægt på, at klagerens bopæl efter hendes egen forklaring ikke blev opsøgt af myndighederne, efter disses seneste henvendelse på bopælen, hvor det blev oplyst at sønnerne var udrejst af Syrien og ikke vendte tilbage. Flertallet bemærker herved, at oplysningen om, at myndighederne efter klagerens udrejse ransagede bopælen, der brændte ned, er ny i forhold til klagerens oprindelige forklaring for Udlændingestyrelsen og i asylansøgningsskemaet og derfor ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnets flertal finder således ikke, at klageren opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flertallet lægger derimod i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse til grund, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Syri/2016/86/lrn
