Nævnet meddelte i november 2016 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim af trosretning fra landsbyen […], Aleppo-provinsen, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er blevet indkaldt til af skulle aftjene militærtjeneste i Syrien af de syriske myndigheder. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han har været udsat for chikane fra de syriske myndigheder, Shabiha og andre militsgrupper. Han har endeligt henvist til, at han frygter de generelle forhold i Syrien som følge af borgerkrigen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han ikke ønsker at aftjene militærtjeneste, fordi han ikke ønsker at slå andre mennesker ihjel og selv frygter at blive dræbt. Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og spørgsmålet er herefter alene, om Libanon kan tjene som ansøgernes 1. asylland, jf. § 7, stk. 4. Ansøgeren har vedrørende dette spørgsmål gjort gældende, at Libanon ikke kan tjene som hans første asylland, idet han ingen nær tilknytning har til landet, og idet han ikke kan dokumentere sin mors tilknytning til landet. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at hans mor er eller har været statsborger i Libanon, at ansøgerens forældre indgik ægteskab i Libanon i begyndelsen af 1970’erne, og at forældrene flyttede til Syrien, som er ansøgerens fars statsborgerland, før ansøgeren blev født. Ansøgeren har alene en enkelt gang eller enkelte gange som barn været med sin mor i Libanon på besøg. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at ansøgerens forældre opholder sig i Tyskland som asylansøgere. Der er ikke tilvejebragt oplysninger om, hvorvidt ansøgerens mor er i besiddelse af dokumentation for sit libanesiske statsborgerskab. Under disse omstændigheder finder Flygtningenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren har nær tilknytning til Libanon i den betydning, begrebet må forstås i udlændingelovens § 7, stk. 4. Flygtningenævnet har overvejet, om det ville muligt at skaffe yderligere oplysninger herom, men har fundet, at denne mulighed ikke foreligger. Flygtningenævnet finder endvidere, at det efter de foreliggende oplysninger ikke kan lægges til grund, at ansøgeren vil kunne opfylde de dokumentationskrav fra morens tilhørsforhold til Libanon, der kræves ifølge Udenrigsministeriets notat af 27. maj 2015. Under disse omstændigheder finder Flygtningenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at Libanon kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Da Udlændingestyrelsen har lagt til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, ændrer Flygtningenævnet derfor afgørelsen således, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Syri/2016/85/KAA
