syri201683

Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en syrisk statsborger. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra [A], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive fængslet af de syriske myndigheder eller af PKK/YPG. Han frygter videre de generelle forhold i Syrien, herunder de forskellige fraktioner. Udlændingestyrelsen har givet klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet skal herefter alene tage stilling til, om klageren opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Uanset, at der har været visse divergenser i klagerens forklaringer, finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om selve hændelsesforløbet har været konsistent. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at klageren har været fængslet af myndighederne i flere år og herunder udsat for fysiske overgreb som følge af, at myndighederne under en rangsagning har fundet kurdiske bøger på hans bopæl. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at klageren under en fangetransport blev befriet af Den Frie Syriske Hær, hvorefter han gik til [byen B], hvor han havde et hus. Her blev han kontaktet af PKK/YPG, som opfordrede ham til at fungere som vagt. Da han ikke ønskede dette, forlod han [byen B], og PKK/YPG har et par gange spurgt efter ham på bopælen i [byen B]. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at klageren på dette grundlag er profileret i forhold til de syriske myndigheder eller PKK/YPG på en sådan måde, at myndighederne, henholdsvis PKK/YPG, vil eftersøge ham og udsætte ham for straf eller overgreb, hvis de får fat i ham. Flygtningenævnet finder således, at fængslingen var et led i myndighedernes almindelige chikane over for kurderne, og at PKK/YPG ikke har en interesse i at tvinge klageren til, at yde en aktiv indsats. På dette grundlag tiltræder Flygtningenævnet, at klageren ikke opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2016/83/snd