Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser samt børn fra Syrien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er statsløs palæstinenser og sunni-muslim fra Latakia, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i] november 2014, og at han [i] september 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i] juli 2016 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han er i et modsætningsforhold til myndighederne i Syrien, og at han har været anholdt og tilbageholdt to gange af myndighederne. Klageren har endvidere været tilbageholdt af Shabiha. Derudover er klagerens virksomhed beslaglagt, ligesom hans bopæl er blevet ransaget. Om den første tilbageholdelse har klageren anført, at den fandt sted i maj/juni 2013, idet klageren havde udgivet en digtsamling på sin offentlige Facebook-side. Klageren blev løsladt efter at være blevet fremstillet for en dommer. Vedrørende den anden tilbageholdelse har klageren anført, at han blev tilbageholdt i [en mindre by i Syrien] i september 2013, da han var på vej til Damaskus. Han blev overført til efterretningstjenestens bygning i Latakia, hvor han blev udsat for tortur. Tilbageholdelsen varede omkring to måneder. Årsagen til tilbageholdelsen var, at klageren frivilligt havde hjulpet de dræbte oprøreres efterladte børn ved at huse dem og give dem mad. Tilbageholdelsen af Shabiha fandt sted tre til fire dage inden klagerens udrejse af Syrien. Personerne, der tilbageholdt ham, var bevæbnede og afpressede ham for penge. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder efter en samlet vurdering af klagerens forklaring om asylmotivet, at forklaringen ikke kan lægges til grund. Flertallet lægger herved afgørende vægt på, at klageren på centrale punkter har forklaret divergerende og usammenhængende, og at han har svaret afglidende på flere spørgsmål fra nævnet om konkrete forhold. Flertallet henviser til, at klageren over for Udlændingestyrelsen har forklaret, at den første tilbageholdelse varede i 1 måned og 5 dage, mens han over for nævnet har forklaret, at han var tilbageholdt i 2 måneder og 5 dage. Han har om den anden tilbageholdelse til Udlændingestyrelsen forklaret, at den varede i cirka 2 måneder, mens han over for nævnet har oplyst, at tilbageholdelsen havde en varighed på 3 måneder og 10 dage. Klageren har endvidere om den første fremstilling for en dommer til Udlændingestyrelsen forklaret, at han blev løsladt i forbindelse med afhøringerne, og da proceduren var meget tidskrævende. Dommeren havde sendt sagen videre til andre afdelinger i byretten. Over for nævnet har klageren udbyggende forklaret, at han blev løsladt blandt andet fordi han havde et stærkt netværk i regeringen, som havde hjulpet ham. Hans sag blev ikke videresendt til andre afdelinger. Flertallet finder det i øvrigt usandsynligt, at klageren under den anden fremstilling for retten skulle have fået at vide af dommeren, at dommeren respekterede de opgaver, som klageren havde udført, og som havde ført til, at klageren var blevet sigtet. Dommeren havde endvidere angiveligt anbefalet klageren at forlade landet, idet klageren i modsat fald ville blive slået ihjel. Flertallet bemærker hertil, at klageren på nævnets spørgsmål om retssagerne har forklaret afglidende og usammenhængende. Flertallet lægger endvidere vægt på, at klageren over for Udlændingestyrelsen har forklaret, at han udrejste legalt fra Syrien, idet myndighederne udstedte et nyt pas til klageren kort forinden udrejsen, da han ikke var sigtet for noget, og i den forbindelse i øvrigt fik annulleret tidligere pas af myndighederne. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder herefter ikke at det kan lægges til grund, at klageren er forfulgt eller efterstræbt af de syriske myndigheder, herunder efterretningstjenesten, på en sådan måde, at han opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flertallet bemærker i øvrigt, at referatet af klagerens forklaring over for Dansk Flygtningehjælp, der har indgivet klagen til Flygtningenævnet med henblik statusændring, og referatet af klagerens forklaring i advokatindlægget fremstår udbyggende og konstrueret til lejligheden. Flertallet finder derfor ikke grundlag for at indhente yderligere oplysninger i sagen, og der findes i øvrigt ikke anledning til at iværksætte en torturundersøgelse af klageren. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2016/79/NKE
