Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk araber, sunni-muslim af trosretning og statsløs palæstinenser fra Dara, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren] 2014, og at han [i efteråret 2015] blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Dansk Flygtningehjælp har [i sommeren] 2016 på vegne af klageren klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Advokaten har under sagen nedlagt påstand om, at klageren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han var ansat af myndighederne som den eneste embedsmand i landsbyen Giza, hvorfra konflikten i Syrien oprindeligt udsprang med anholdelsen og tortur af en gruppe drenge fra Dara. Klagerens job var at uddele sukker og ris til indbyggerne, og han havde et lille kontor i byen. I forbindelse med konflikten i Syrien tog den syriske hær kontrol det område, hvor klageren arbejdede. Befolkningen gjorde modstand, og klageren turde ikke længere være i landsbyen, da myndighederne ikke kunne beskytte ham. Omkring seks måneder efter konflikten startede, stoppede klageren med at arbejde af frygt for repressalier fra lokalbefolkningen. Sikkerhedsstyrkerne ville tvinge klageren tilbage på arbejde, hvorfor han var nødsaget til at gå under jorden. Klageren har siden fået en dom på 1 ½ års fængsel samt en bøde for at have forladt sin arbejdsplads. Omkring 10 måneder efter klageren havde forladt Giza, fik han at vide, at myndighederne ledte efter ham. Familien i Dara har vis bestikkelse fået bekræftet, at klageren er registreret som eftersøgt. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse […] til grund, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet finder derimod ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien på grund af individuelle og konkrete forhold vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring til Dansk Flygtningehjælp, advokaten og under nævnsmødet til grund, idet den fremstår udbyggende og utroværdig. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge vægt på de dokumenter, som klageren har fremlagt i forbindelse med klagen, og som angiver at være henholdsvis en arbejdskontrakt og en straffeattest, hvorefter klageren [et nærmere bestemt tidspunkt i vinteren] 2013 er blevet idømt 1½ års fængsel og en bøde på omkring 300.000 syriske pund for at forlade sit job. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at hans asylmotiv var, at hans flygtningelejr i Dara blev bombet dagligt, og at han måtte flygte med sin familie, herunder en datter, der er syg, til sine svigerforældre. Endvidere havde regeringen nyligt vedtaget en resolution om, at også dem fra årgang 1970 ville blive indkaldt til militæret, og at grupperinger også forsøger at hverve folk. Klageren oplyste videre, at der ikke var andre grunde til, at han forlod sit hjemland og ikke kan vende tilbage. Under partshøringen, hvortil klageren blev indkaldt, fordi der manglede oplysninger i hans sag, forklarede klageren heller intet om, at han havde arbejdet for myndighederne, at han havde forladt sit job af frygt for repressalier fra lokalbefolkningen, at han var gået under jorden, og at han havde fået en dom på 1½ års fængsel samt en bøde for at forlade sin arbejdsplads i utide. Klageren har heller ikke forklaret, at han var eftersøgt af myndighederne, og at det var grunden til, at han måtte flygte fra Kherbet Al-ward. Flygtningenævnet afviser derfor forklaringen som utroværdig og konstrueret til lejligheden, herunder forklaringen om, hvorfor klageren ikke tidligere har nævnt disse forhold, som må antages at være et centralt element i asylmotivet. Det forhold, at klageren under sagen har oplyst, at han frygter at blive genindkaldt til militæret, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet lægger herved vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens rapport fra februar 2015: Syria, Military Service, Mandatory Selfdefence Duty and Recruitment to the YPG. Det fremgår af oplysningerne, at alle syriske mænd i alderen op til 42 år, som har aftjent deres værnepligt, kan blive genindkaldt til militæret i tilfælde af krig eller undtagelsestilstand. At der er rapporteret eksempler på, at mænd over 42 år er blevet genindkaldt, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klager er 45 år og ikke besidder særlige evner, der gør, at det syriske militær kunne have særlig interesse i ham, hvorved bemærkes, at klageren til partshøringen har forklaret, at han ikke har aftjent værnepligt som sådan, da han månedlig bestak sig fra at være tilstede. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2 er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Syri/2016/76/STR
