Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk araber og sunni muslim af trosretning. Klageren er statsløs palæstinenser fra Yarmouk-lejren i Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i sommeren] 2015 og at han [i efteråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i sommeren] 2016 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han ved et check-point ved byen […], blev standset og fængslet i et fængsel ved [byens] lufthavn under anklage for at have deltaget i demonstrationer mod regimet. Efter tre måneder blev han flyttet til [et andet fængsel], hvorfra han fik kontakt til en advokat, som sørgede for, at klageren blev løsladt mod bestikkelse. Under fængslingen blev han udsat for tortur. Efter klageren blev løsladt, genoptog han sit arbejde for [en international organisation]. Under klagerens fængsling boede familien hos hans ægtefælles svoger i [en syrisk by]. Mens klageren stadig var i [den syriske by], blev ægtefællens svoger opsøgt af efterretningstjenesten, som ledte efter klageren. Svogeren havde oplyst efterretningstjenesten, at han ikke havde kontakt til klageren. I den periode, hvor klageren arbejdede for [den internationale organisation], modtog han ligeledes besked fra sin advokat om, at efterretningstjenesten var efter ham og advokaten anbefalede ham at flygte. Klageren flygtede herefter til Tyrkiet sammen med sin familie. Ved en tilbagevenden til Syrien frygter klageren at blive slået ihjel af regimets styrker, fordi han er eftersøgt, da løsladelsen ikke var legal, og fordi de ledte efter ham, inden han flygtede. Flygtningenævnets flertal lægger i overensstemmelse med det af Udlændingestyrelsen anførte til grund, at klageren opfylder betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnets flertal finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien på grund af konkrete og individuelle forhold har bragt sig i et sådant modsætningsforhold til de syriske myndigheder, at han vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnets flertal har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at klageren har afgivet en divergerende og udbyggende forklaring om centrale dele af sit asylmotiv. Klageren har således i asylskemaet angivet, at han udrejste efter at have været tilbageholdt i forbindelse med en masseanholdelse, og at han blev løsladt, idet der var sket en navneforveksling, hvilket han også forklarede til oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnets flertal kan lægge denne del af ansøgerens forklaring til grund. Flertallet lægger således til grund, at ansøgeren blev anholdt sammen med en række andre personer ved en kontrolpost, hvorefter han blev udsat for overgreb under sin fængsling. Flertallet lægger videre til grund, at ansøgeren blev løsladt uden betingelser, idet der var sket en navneforveksling. Flertallet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens udbyggende forklaring om, at han under tilbageholdelsen tilstod at have deltaget i demonstrationer og at han blev løsladt ved at betale bestikkelse, til grund. Flertallet kan således ikke lægge til grund, at ansøgerens konflikt er uafsluttet. Flertallet kan heller ikke lægge ansøgerens udbyggende forklaring om, at myndighederne forsøgte at opsøge ham, til grund. Flertallet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren efter løsladelsen forblev bosat i samme område i 6-9 måneder uden at opleve konflikter. Flertallet finder, at klageren ikke under nævnsmødet var i stand til at redegøre for de nævnte udbygninger på en sammenhængende og troværdig måde. Flygtningenævnets flertal finder herefter, at klageren ikke kan anses for at være kommet i de syriske myndigheders søgelys på en sådan måde, at han er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet finder efter bevisvurderingen, at der ikke er anledning til at udsætte sagen på en torturundersøgelse.” Syri/2016/74/col
