Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og muslim fra [bydel], Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [ultimo] 2014, og at hun [i foråret] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i sommeren] 2016 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun har arbejdet som sygeplejerske for den syriske stat, og at hun er stukket af fra sit arbejde. Klageren har herom oplyst, at hun på grund af sit arbejde som sygeplejerske blev sendt afsted for at behandle soldater, der var blevet såret i kamp. Klageren flygtede fra sit arbejde sammen med to kolleger [i efteråret] 2014. Begge hendes kolleger blev skudt. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens afgørelse om, at klageren på den anførte baggrund ikke vurderes at være i risiko for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser, da hun ikke har oplevet konkrete konflikter som følge af udeblivelsen fra sit arbejde. Det tiltrædes endvidere, at det ikke kan føre til en anden vurdering, at klageren og hendes kvindelige kolleger er blevet beskudt, da klageren ikke har kendskab til, hvem der skød, ligesom der ikke foreligger oplysninger om, at beskydningen har sammenhæng med, at klageren forlod sit arbejde. På denne baggrund er der ikke grundlag for at antage, at klageren er i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Det er heller ikke oplyst, at klageren har andre konflikter i Syrien. Der er derfor ikke grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Personer, som kommer fra områder i Syrien, hvor der foregår væbnede kampe, hvor der sker angreb mod civile, eller hvor der for nylig har fundet sådanne handlinger sted, må ved en tilbagevenden til Syrien anses for at være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Det tiltrædes på denne baggrund, at klageren ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for at blive udsat for dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig behandling eller straf. Da asylmotivet imidlertid ikke er begrundet i individuelle omstændigheder, kan der imidlertid ikke gives klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Herefter, og da risikoen har baggrund i en særlig alvorlig situation i klagerens hjemland som følge af alvorlig voldsudøvelse og overgreb på civile, tiltrædes det endelig, at opholdstilladelse er meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2016/71/MKT
