Nævnet meddelte i september 2016 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger samt fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunni muslim fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i foråret] 2015, og at han [i efteråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Dansk Flygtningehjælp har på vegne af klageren [i vinteren] 2016 påklaget afgørelsen til Flygtningenævnet med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har overfor Udlændingestyrelsen og skriftligt til Flygtningenævnet oplyst, at han har deltaget i to demonstrationer imod regimet. Klageren filmede en af demonstrationerne. En af klagerens lærere, der er tro mod regimet, opdagede dette, og slog ham. En af hans venner så efter en af demonstrationerne, at tv-stationen al-Jazeera viste optagelser fra demonstrationen, hvor klageren blev vist. Han frygter, at myndighederne kan genkende ham fra tv-billederne. Klageren og hans familie forlod derefter Aleppo. Familien tog derefter ophold i Kobane. Da familien hørte, at Islamisk Stat havde fået kontrol med landsbyer udenfor Kobane, flygtede familien til Tyrkiet. Klageren har videre henvist til, at han frygter at blive indkaldt til militærtjeneste eller at blive tvangshvervet af YPG. Han frygter også Islamisk Stat, fordi han er kurder. Statusændringssager behandles som udgangspunkt på skriftligt grundlag. Klageren har i det væsentlige anført det samme i sit asylskema, i samtalen med Udlændingestyrelsen og til Dansk Flygtningehjælp. Herefter, og efter en konkret vurdering af det, klageren har anført til støtte for sin ansøgning og klage, har Flygtningenævnet besluttet at behandle sagen på skriftligt grundlag, jf. udlændingelovens § 56, stk. 4, nr. 2, jf. § 53, stk. 6. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren, der fyldte 18 år [i sommeren] 2016, risikerer at blive indkaldt til militærtjeneste, og at han ikke ønsker at udføre eller bevidne handlinger i strid med internationale konventioner. Efter de for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsoplysninger, herunder ”Syria: Military Service, Mandatory Self-Defence Duty and Recruitment to the YPG” fra februar 2015 og ”Syria Update on Military Service, Mandatory Self-Defence Duty and Recruitment to the YPG” fra september 2015, finder nævnet at aftjening af værnepligt vil indebære nærliggende risiko for, at klageren vil blive tvunget til at deltage i alvorlige menneskerettighedsovertrædelser. Flygtningenævnet henviser herved til det anførte i Udenrigsministeriets notat af 3. april 2013 om aftjening af værnepligt i Syrien, hvoraf det blandt andet fremgår, at syrisk lovgivning ikke giver adgang til at nægte militærtjeneste, og at den mindste straf, der i øjeblikket pålægges for udeblivelse af militærtjeneste, er anholdelse med henblik på at blive bragt til et tjenestested til aftjening af værnepligt med forlængelse af tjenestetiden. Endvidere fremgår det, at kontrolofficerer fra betroede grupper har umiddelbar bemyndigelse til at slå enhver soldat eller officer ihjel, såfremt vedkommende mistænkes for at ville ønske eller forsøge at desertere, eller hvis vedkommende på anden vis ikke udfører sin pligt. Der kan derudover henvises til rapport fra Migrationsverket. Temarapport. Reguljär och irreguljär syrisk militärtjänst 2.0 af 25. november 2015. I overensstemmelse med praksis findes det herefter sandsynliggjort, at der på baggrund af forholdene om værnepligt i Syrien må anses at foreligge en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren meddeles derfor opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” syri/2016/70/MKT
