Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk kurder og sunni muslim af trosretning fra Afrin, Aleppo i Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark den [medio] 2015, og at han den [ultimo] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har den [medio] 2016 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han frygter sikkerhedstjenesten, da han i sit skrædderi har syet uniformer til Den Frie Syriske Hær. Klageren har herom oplyst, at han sammen med sin partner, […], ejede et skrædderi i Aleppo. I 2013 syede klageren 70 uniformer til en mand ved navn […], som klageren fik oplyst af [sin forretningspartner], var fra sikkerhedstjenesten. [medio] 2014 fik klageren endnu en ordre på 400 uniformer, som var magen til dem, som de syede første gang. [medio] 2014 var 200 uniformer færdigsyet og skulle leveres, hvorfor de blev læsset på en taxa. [Forretningspartneren] tog afsted i en anden bil for at afhente betalingen for uniformerne. Senere samme dag så klageren fra sin balkon, at en af hans medarbejdere blev taget fra skrædderforretningen af sikkerhedstjenesten, hvorfor klageren ringede til [sin forretningspartner]. [Forretningspartneren] sagde, at taxaen, som uniformerne var i, var blevet stoppet af sikkerhedstjenesten, og at de militæruniformer, som de havde syet, i virkeligheden var til Den Frie Syriske Hær. Klageren og hans familie flygtede herefter over til klagerens ven, […]. [Vennens] ægtefælle tog over til klagerens bopæl og så, at dørene var brudt op, og overboens ægtefælle fortalte, at sikkerhedstjenesten havde været der og havde ransaget lejligheden og bygningen. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit individuelle asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klagerens forklaring under nævnsmødet har været upræcis og præget af divergenser med hensyn til detaljer, herunder også detaljer af væsentlig karakter. Det drejer sig blandt andet om, hvorvidt leverancen blev kørt væk i en offentlig taxa eller en stor privat bil (jeep), antallet af uniformer ved den første bestilling, om uniformerne var ensfarvede, khaki/beige eller camouflage, og om klageren har set bestilleren […] ved den første bestilling. Yderligere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at klageren ikke har kunnet forklare nærmere, hvordan [forretningspartneren] under telefonsamtalen kunne vide, at bilen med uniformerne var blevet stoppet ved et check-point. Klageren har yderligere forklaret divergerende om, hvorvidt han, inden han forlod Syrien, forsøgte at kontakte [forretningspartneren]. Videre er det mindre sandsynligt, at klageren ikke skulle have informationer om [forretningspartneren], idet klagerens bror angiveligt har opsøgt [forretningspartnerens] familie og forsøgt at inddrive et pengebeløb. Yderligere har Flygtningenævnet lagt væk på, at klageren kunne opholde sig fem dage i nærheden af sin bopæl og derefter en måned hos familie i Afrin uden at blive opsøgt af sikkerhedsstyrkerne. Klageren opfylder således ikke betingelser for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2016/69/col
