Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt tre børn fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra Aleppo, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i] maj 2014 sammen med sine tre børn, hvor hun søgte asyl. Udlændingestyrelsen har [i] oktober 2014 meddelt klageren afslag på ansøgningen om asyl, idet Libanon kunne tjene som hendes første asylland. [I] marts 2015 har Flygtningenævnet stadfæstet styrelsens afgørelse. Flygtningenævnet bemærkede i afgørelsen af […] marts 2015, at klageren er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Den omstændighed, at klageren var udrejst illegalt, eller den omstændighed, at klagerens tre år gamle søn er canadisk statsborger, medførte ikke, at klageren var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt imidlertid, at Libanon på daværende tidspunkt kunne tjene som klagerens 1. asylland. [I] maj 2015 har klageren første gang anmodet om genoptagelse af asylsagen. [I] juli 2015 søgte klagerens advokat at indklage Danmark for FN’s Menneskerettighedskomité. [I] oktober 2015 har Flygtningenævnet genoptaget sagen og hjemvist den til fornyet førsteinstansbehandling i Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen foretager en asylretlige vurdering af klagerens sag set i lyset af oplysningerne, der er fremkommet om klagerens skilsmisse fra sin ægtefælle. [I] februar 2016 har Udlændingestyrelsen meddelt klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ved brev af […] marts 2016 har advokat Tobias Grotkjær Elmstrøm klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Som begrundelse for anmodningen om statusændring har advokaten blandt andet anført, at klageren er mistænkt for at samarbejde med Den Frie Syriske Hær, idet hun er udrejst illegalt uden kontakt med de syriske myndigheder. Advokaten har endvidere anført, at det afgørende er, at de syriske myndigheder må antages at blive bekendt med klagerens illegale udrejse, såfremt klageren skulle vende tilbage til Syrien. Flygtningenævnet har behandlet sagen på skriftligt grundlag i henhold til udlændingelovens § 56, stk. 4, nr. 2, jf. § 53, stk. 6. Flygtningenævnet bemærker, at der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen om klagerens forhold i Syrien forud for udrejsen, siden Flygtningenævnet traf afgørelse i sagen [i] marts 2015. Der foreligger ingen oplysninger om, at klageren forud for udrejsen af Syrien har deltaget i det politiske liv, eller øvrigt været aktiv mod regimet eller andre, og det kan ikke lægges til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det forhold, at klageren er udrejst illegalt af Syrien kan ikke i sig selv føre til en ændret vurdering i relation til udlændingelovens § 7, stk. 1. Der henvises herved til Flygtningenævnets afgørelse af […] marts 2015 samt til den begrundelse, der er anført i Udlændingestyrelsen afgørelse af […] februar 2016. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse om, at klageren er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Syri/2016/66 NIN
