Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren, der er født i 1964, er statsløs palæstinenser og sunni-muslim fra Yarmouk-lejren, Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, og at han [senere i efteråret] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i foråret] 2016 påklaget afgørelsen til Flygtningenævnet med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært § 7, stk. 2. Klageren har overfor Udlændingestyrelsen og skriftligt til Flygtningenævnet oplyst, at han tre gange i [en måned i sommeren] 2012 blev opsøgt af myndighederne, der anmodede ham om at sørge for, at hans søn kom til at udføre militærtjeneste. Myndighederne meddelte, at klageren ellers ville blive tilbageholdt. Klageren overgav ikke sin søn til myndighederne. Under det tredje besøg var stemningen dårlig, men der skete ikke yderligere. Da bombardementerne i området tog til i [samme måned i] 2012, og myndighederne efterfølgende i [efteråret] 2012 mistede kontrollen i området, var det ikke længere muligt for myndighederne at opsøge klageren. Endvidere var klageren [senere på sommeren] 2012 flyttet hen til sin svigerfamilie et andet sted i Yarmouk, hvor myndighederne ikke vidste, at han opholdt sig. Ved en tilbagevenden til Syrien frygter han både myndighederne og oppositionen, herunder ISIS, der fortsat har kontrol med en del af Yarmouk. Da han ikke vil tilslutte sig en af parterne, vil begge parter lægge til grund, at klageren støtter modparten og udsætte ham for forfølgelse eller overgreb. Klageren anmoder om mundtlig behandling i Flygtningenævnet. Statusændringssager behandles som udgangspunkt på skriftligt grundlag. Klageren har i det væsentlige anført det samme i sit asylskema, i samtalen med Udlændingestyrelsen og til sin advokat. Forklaringen er i det væsentlige overensstemmende med oplysningerne i klagerens søns asylsag. Udlændingestyrelsen har ikke i sin afgørelse tilsidesat klagerens forklaring. Herefter, og efter en konkret vurdering af det klageren har anført til støtte for sin ansøgning og klage, har Flygtningenævnet besluttet at behandle sagen på skriftligt grundlag, jf. udlændingelovens § 56, stk. 4, nr. 2, jf. § 53, stk. 6. I overensstemmelse med klagerens egen forklaring lægger Flygtningenævnet til grund, at myndighederne ikke på noget tidspunkt har tilbageholdt klageren, herunder i forbindelse med de tre gange myndighedspersoner har anmodet klageren om at sørge for, at hans søn kommer til at gøre militærtjeneste. Endvidere lægges det, ligeledes i overensstemmelse med klagerens forklaring, til grund, at klageren ikke i øvrigt har haft konkrete konflikter med myndigheder, grupper eller private personer i Syrien. Det lægges videre til grund, at klageren som forklaret har kunnet udrejse legalt af Syrien [i efteråret] 2012 med sin ægtefælle og børn, og at han i forbindelse med udrejsen fremviste dokumentation ved den syriske grænse. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han er kommet i de syriske myndigheders søgelys på en sådan måde, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i reel risiko for på grund af sine konkrete forhold at blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Nævnet finder endvidere, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han er i et sådant individuelt modsætningsforhold til grupper i Syrien, herunder ISIS, at han af den grund vil være i en konkret og individuel risiko for at blive udsat for forfølgelse eller overgreb. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2016/64/LAP
