Nævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er statsløs palæstinenser, etnisk araber og muslim fra Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren og hendes to medfølgende børn indrejste i Danmark [i sommeren] 2015, og at de [i vinteren] 2015 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i vinteren] 2016 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Til støtte herfor har klageren henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive forfulgt og tortureret med døden til følge af regimet. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun i sin funktion som sygeplejerske på et hospital hjalp en kvinde og dennes 15-årige søn. Klageren blev undervejs klar over, at familien kom fra Harasta. Klageren og det øvrige sundhedspersonale havde fået ordre fra sikkerhedsfolkene om, at de ikke måtte behandle personer fra Harasta, idet disse var i familie med medlemmer af Den Frie Syriske Hær. Klageren har videre oplyst, at familiens bopæl er blevet angrebet og ransaget af sikkerhedsfolk. Hendes ægtefælle forsvandt i [sommeren] 2013, og hun har fået at vide, at han er død som følge af tortur udøvet af det syriske regime. Klageren og hendes børn er blevet terroriseret af sikkerhedsfolkene, og hele hendes familie er blevet beskyldt for at hjælpe oprørsgrupperne. Klageren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at ægtefællen blot forsvandt, at ægtefællen ikke havde konflikter, der kunne begrunde dennes forsvinden i [sommeren] 2013, at klageren ikke selv havde konflikter med nogen personer i forbindelse med ægtefællens forsvinden, at hun selv eftersøgte ham hos forskellige myndigheder, og at klageren direkte adspurgt benægtede, at hun skulle være blevet opsøgt af myndighederne eller andre personer i anledning af ægtefællens forsvinden. Klageren har for Flygtningenævnet nu oplyst, at hun omkring to måneder efter ægtefællens forsvinden blev opsøgt af sikkerhedsmyndighederne, som ransagede bopælen og udspurgte hende om ægtefællen. Der er tale om oplysninger af central betydning for det nu påberåbte asylmotiv. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren på overbevisende måde har redegjort for den ændrede forklaring. På denne baggrund kan der ikke lægges nogen vægt på denne udbyggede forklaring eller på de øvrige fremkomne oplysninger om omfanget og karakteren af familiens konflikt med myndighederne. Dernæst har klageren forklaret upræcist og usammenhængende om tidspunkterne for, hvornår sikkerhedstjenesten havde spurgt til hende og ville i kontakt med hende, også set i forhold til det angivne udrejsetidspunkt. Hertil kommer, at klageren har erkendt, at hun ikke blev opsøgt af sikkerhedstjenesten efter udtagelsen af blodprøven. Sammenfattende kan Flygtningenævnet ikke lægge klagerens forklaring om den påberåbte konflikt med myndighederne til grund. Klageren og hendes to medfølgende børn opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2016/62/SSM
