Nævnet meddelte i juni 2016 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien risikerer indkaldelse til militæret, og at han grundet sin fars aktiviteter risikerer forfølgelse fra myndighederne. Ansøgeren har som støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far er i opposition til myndighederne i Syrien, da han er udtrådt af Baath-partiet og endvidere har nægtet at tjene i flyvevåbenet. Som følge heraf risikerer ansøgeren som nært familiemedlem forfølgelse fra myndighederne. Ansøgeren har videre oplyst, at han i Libanon risikerer forfølgelse fra Hizbollah grundet farens konflikt med de syriske myndigheder. Endvidere har ansøger oplyst, at han risikerer at blive tvunget til at tjene i den libanesiske hær, eller at de libanesiske myndigheder vil sende ham til Syrien for at aftjene militærtjeneste. Flygtningenævnet kan i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse lægge til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, i forhold til Syrien, som følge af hans risiko for at blive indkaldt som værnepligtig og farens problemer. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til hvorvidt Libanon kan tjene som første asylland jf. den daværende udlændingelovs § 7, stk. 3. Selvom det lægges til grund, at han som følge af sin mors libanesiske statsborgerskab kunne få ophold i Libanon, finder et flertal af nævnet, at han af de grunde, som er nævnt i sagen vedrørende [faren], kan risikere repressalier fra Hizbollah eller refoulement. Dette flertal finder endvidere ikke, at han vil kunne få de libanesiske myndigheders beskyttelse. Flertallet finder således ikke, at hans personlige integritet er beskyttet i en sådan grad, at Libanon kan tjene som første asylland. Flygtningenævnet meddeler derfor den syriske statsborger [ansøgeren] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” syri/2016/56/ABP
