Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsløs palæstinenser fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunni-muslim fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter, at de syriske myndigheder vil fængsle ham eller slå ham ihjel. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter de generelle forhold i Syrien. Til støtte for sit asylmotiv har klageren anført, at han var lærer for FN i [område A], og at han var modstander af regimet. Klagerens hus blev på et tidspunkt ramt af en bombe, og klageren oplevede, at der blev affyret skud mod en skolebus hvor klageren var passager. Det skete fordi regimet ikke ville have, at der skulle være lærere i [område A]. Klageren har videre henvist til, at han var med til at organisere en demonstration i [område A]. En konsekvens af denne demonstration var, at en mand der var leder af en ukendt bevæbnet gruppe, under klagerens tilstedeværelse, henvendte sig på skolen og indirekte truede ledelsesadministrationen med at slå dem ihjel. Klageren har yderligere oplyst, at han i 1996 eller 1997 blev anholdt som følge af en anmeldelse om, at han skulle være fjendtlig stemt overfor regimet. Endelig har klageren forklaret, at han er forfulgt af regimet som følge af, at han har behandlet sårede demonstranter. Flygtningenævnet lægger klagerens forklaring til grund, for så vidt angår, at en bombe ramte hans hus, at der blev skudt mod den bus, som han befandt sig i og at en bevæbnet gruppe henvendte sig til skolens ledelse efter en afholdt demonstration. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at disse episoder var rettet mod ham individuelt. For så vidt angår forklaringen om, at han er forfulgt som følge af, at han har givet indsprøjtninger til sårede, bemærker Flygtningenævnet, at klageren ikke har forklaret dette under samtale med Udlændingestyrelsen [sommeren] 2015, men tværtimod har bekræftet, at de øvrigt nævnte grunde var udtømmende for hans ansøgning. Nævnet finder således, at der er tale om en væsentlig udbygning og tilsidesætter derfor denne del af forklaringen. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” syri/2016/53
